Jeg har jo, som mange nok ved, lige fået rigelige skrukker og kyllinger. De ligger så i små kroge i garage, en i hønsenes sommerhus og en i det store hønsehus. Sommerhuset og hønsehuset er ca. en halv meter over jorden, og kyllingerne har haft
meget svært ved (umuligt) at komme ind. Om aftenen har vi så været ude og fange kyllinger med fiskenet

Træls arbejde, pinligt (hvad tænker naboerne) og skrækslagne kyllinger og skruk.
Igår tænkte jeg så; "det skal være løwn". "Jeg bruger lige min ene feriedag på at hamre et lille skrukhus sammen". Og sænke sommerhuset til jordplan. Som tænkt, så gjort. Jeg har hentet træ hos en veninde, og fundet det frem jeg selv har af rester osv. Jeg målte, hamrede og savede og svedte, og wupti, sidst på eftermiddagen stod der et grimt, men funktionelt lille skrukhus. Alle hønsene var vældig imponerede, og alle, incl. skrukker og kyllinger var inde og "ligge det til". Alle tiders, tænkte jeg

, så bliver de nemme at drive ind om aftenen. Da der var ved at blive aften, fik jeg min mand til at gå med ud og "drive høns".
Men gæt engang. Alle høns (og kyllinger) kunne lige nøjagtig fra igår, fint finde ud af at komme en halv meter op i deres hønsehus.
Idag har det "nye" skrukkehus så bare blevet brugt til at ligge og "fede den" i

Arbejdet spildt? Naaaaj. Får sikkert en høne en dag der lægger sig skruk
