Mine kyllinger går jo med skruk, så dem kan jeg ikke lige tage med, men jeg har nogle gange haft besøg af mine elever (og deres forældre) og ungerne på gaden kommer også tit forbi. Der ligger en skole for specielle elever tæt på, og eftersom vi bor tæt ved stisystemer, kommer de af og til forbi. Det er herligt at se en halvstor dreng med Down's Syndrom stå lige så nænsomt med en lille kylling eller et lunt nylagt æg i hænderne, selvom pædagogen sagde, at han altså var meget voldsom og hårdhændet, men altså også i stand til at være det modsatte.
Sif spurgte forresten i går, om vi ikke snart skulle til hønseudstilling, hun ville gerne afsted her i weekenden.