Jeg har før skrevet om min søde og flotte orpingtonhane, Günther.
Han var i efteråret ved at dø fra os, men klarede skærene med nød og næppe. Efter den omgang er han blevet fuldstændig tam. Hvis jeg ignorerer ham når jeg kommer i hønsegården (fordi der også er andre høns på matriklen end ham

), så læner han sig op ad mine ben som om han er en hund

Allerhelst vil han håndfodres og sidde på min arm som en papagøje...
MEN problemet er at han efter den hårde omgang i efteråret har fået noget kuk i banlancen evt. noget med det ene ben. Han er blevet lidt en væltepeter. Ikke sådan at han ikke kan holde balancen, men indimellem kan han godt finde på at tippe, som om han er fuld. Derfor skal jeg også helst stå stille med ham når han sidder på armen ellers ligner han lidt en gammel dame i en bus, der sætter igang med et ryk

Han befrugter ikke æggene og jeg tror det er fordi han ikke har balance nok til at træde damerne. Bare de rykker sig lidt, så dratter han ned...
Jeg kan ikke kappe knolden af ham. Normalt har jeg ingen problemer med at rydde op i hønseflokken og min mand siger jeg er blevet sentimental. Det er jeg så, men Günther skal ingen steder

I første omgang får han lov at gå sammen med damerne som han altid har gået med. Jeg har orpington rugeæg i maskinen og af dem beholder jeg en hane. Hvis de to kan sammen, så er alt jo godt og hvis ikke så må jeg finde på en alternativ pensionisttilværelse til ham. Jeg forestiller mig at det måske kan lykkes, for Günther galer kun sjældent og da vi på et tidspunkt havde en anden hane, galede han aldrig. Han gør heller ikke et stort nummer ud af at holde styr på flokken, så han er i det hele taget ikke særlig haneagtig

Der er ikke anden vej end at se tiden lidt an. Jeg kan så glæde mig over at vi netop er blevet færdige med at lave ny hønsegård, så vi ny har mulighed for 3 seperate stammer. Vi har faktisk haft så travlt at jeg slet ikke har fået taget billeder af det. Det må jeg hellere få gjort!