Nå, så blev der endelig gjort rent..
Jeg har haft to ænder gående ved hønsene, og gud hvor de sviner og pladrer med vand, alt var bare pladder inde i hønsehuset.
Idag fik de taget hovedafbryderen, selv om det nok er lidt for tidligt, de er kun 4 måneder gamle, men jeg kunne ikke holde ud at se på svineriet mere.
Hønsene fik et ordentligt lag tørre spåner, og jeg mener at kunne se, at de nød det, de spankulerede ihvertfald rundt og pludrede, og spiste noget af grønkål. som jeg ofte giver her om vinteren.
Og så glæden indvendig, ved både at se, at hønsene har det godt, og at vide, at der er tørt, og garanteret også varmere..