Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: For koldt til at have kyllinger i hønsehus med varmekilder?  (Læst 3780 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Tanja Pedersen

  • Global Moderator
  • Indlæg: 5 956
  • Æg fra racehøns blev lovlige at sælge
    • Æg fra racehøns skal være lovlige at sælge
Vi har købt 20 daggamle la bresse kyllinger, som skal fedes op og slagtes. Den første uge gik de i et varmt værksted med en kumo kyllingermor til at varme dem. Det gik fint. Efter den første uge blev de sat ud i en skurvogn. Her har vi lagt tykke flamingoplader i bunden, træplader på flamingoen og toppet op med et tykt, tykt lag spåner. De har fået et fad med grus i og en gammeldags varmelampe hængt henover, desuden deres kumo kyllingemor som er 60 x 40 cm (tror jeg nok). Deres foder består af øko-starterfoder blandet op med undulatfrø og lidt rasp. Desuden får de hver 2. dag lidt hakket grønt blandet op med fx kogt æg, lidt revet ost, revet hvidløg, undulatfrø m.m. Deres drikkevand er tilsat en lille bitte smule æblecidereddike.

Problemerne:

1) tynde maver - flere af dem skal vaskes flere gange dagligt.
2) to kyllinger er fundet døde under kumo kyllingemoderen - med en dags mellemrum.
3) skidt under fødderne - de kan knapt gå pga. møg der klumper sig sammen under fødderne på dem. Jeg vasker dem hver dag. Skidtet er hårdt og svært at bløde op.

Jeg har taget dem ind igen, for jeg tror simpelthen at temperaturen i gulvhøjde er for kold, trods to varmekilder. Giver I mig ret? Kyllingerne går nu i vores brusekabine med den gammeldags varmelampe hængt henover dem, og det ser de ud til at trives med. De er livlige og æder. Ude i skurvognen stod de stimlet sammen under kyllingermoderen, ikke varmelampen.

Hvad med deres klumper under fødderne? Skyldes det de tynde maver? De går på aviser nu, men alligevel klumper skidtet sig sammen.

Kyllingerne er d.d. 2 uger og et par dage gamle.
« Senest Redigeret: 28 Marts , 2016, 12:07 Fra Tanja Pedersen »
Venlig hilsen Tanja
"My desire to be myself is greater than my need to fit in"

Offline Benny Schmidt

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 23
Sv: For koldt til at have kyllinger i hønsehus med varmekilder?
« Svar #1 Dato: 28 Marts , 2016, 13:12 »
Er der måske træk ude i skurvognen? Hvis det trækker vil de fryse, nok uanset hvor mange varmekilder der er.
Jeg plejer at fodre mine kyllinger med alt det startfoder de kan æde. Og så en gang om dagen gi dem en lille skål med. Ja, kanariefrø er det nok som består af mest hirse. Hvor i jeg blander lidt havregryn, og lidt græs, som er klippet i små stykker. Ud over det har de altid adgang til sand og grus. Og når de bliver lidt større også skaller. Ja og så frisk vand selvfølgelig.
Det fungerer fint. Har aldrig haft problemer.
0,9 grønlægger
0,7 Sort Kobber Maran
1,0 Araucana
6 Kaniner

Offline Leif Tranum

  • Bruger
  • Indlæg: 1 219
  • Gør ikke idag , hvad du kan få andre til i morgen.
Sv: For koldt til at have kyllinger i hønsehus med varmekilder?
« Svar #2 Dato: 28 Marts , 2016, 14:46 »
Jeg har tørt strandsand som underlag ved mine vagtler.Når de skider,bliver klumperne hurtigt omsluttet af sand og hænger ikke i tæerne.Hvis du har problemer med at få de tørre klumper af tæerne,så prøv at lade kyllerne gå på fugtigt sand en halv time,så er de nemme at pille af. /o
Hilsen Leif
Kanariefugle.

Offline Gok

  • Bruger
  • Indlæg: 293
Sv: For koldt til at have kyllinger i hønsehus med varmekilder?
« Svar #3 Dato: 28 Marts , 2016, 17:59 »
Naturligvis fryser kyllerne. Temperaturen under varmepladen er for lav, for der er mest tale om strålevarme. Lufttemperaturen i skurvognen vil være omkring 7 gr. og om natten lavere. Det trækker ind under pladen, for varm luft stiger opad, dvs forsvinder ud og op langs kanterne, medens kold luft erstatter den varme.

Jeg mener at kyllinger skal opholde sig i et rum, hvor temperaturen overalt er den samme, og startende med 35 gr. for nyudrugede kyller.
Jeg lavede i 2014 en kyllingemoder af 30mm flamingoplader. Varmekilderne var en varmepude fra Harald Nyborg (som de kunne gå ind under, eller stå på) og en keramisk pære. En termostat var nødvendig, og den styrede den keramiske pære.
Efterhånden som kyllerne blev større sænkede jeg temperaturen.
Det fungerede rigtig godt.

Jeg havde beklædt kassen med selvklæbende folie, for ellers spiser kyllerne flamingoen.
« Senest Redigeret: 28 Marts , 2016, 18:02 Fra Gok »

Offline Tanja Pedersen

  • Global Moderator
  • Indlæg: 5 956
  • Æg fra racehøns blev lovlige at sælge
    • Æg fra racehøns skal være lovlige at sælge
Sv: For koldt til at have kyllinger i hønsehus med varmekilder?
« Svar #4 Dato: 28 Marts , 2016, 21:11 »
Jeg har jo mest erfaring med kyllinger der er ruget ud under deres hønsemor, så der har ikke været bekymringer før nu. Jeg mente, at to varmekilder, spåner, isolering osv. var nok i skurvognen, men det var det ikke /d. Det er jo også tydeligt at se nu, hvor kyllingerne har gået inde i et døgn. De tynde maver er på retur, de er livlige, æder, drikker og sandbader under varmelampen. Sådan som det skal være. De er nu rykket ud i vores værksted, som er en del af huset. Der går de på en halvpalle med sider, godt foret med spåner og med deres varmelampe hen over sig. De får lov til at gå inde et par uger mere.
Venlig hilsen Tanja
"My desire to be myself is greater than my need to fit in"

Offline Tante Brun

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 166
Sv: For koldt til at have kyllinger i hønsehus med varmekilder?
« Svar #5 Dato: 01 April , 2016, 21:32 »
Jeg har dårlig erfaring med spåner, så nu  går de i sand de første par uger og derefter snittet halm. De får fine skaller med kul i for at forebygge tynd mave. Og ellers bare småfrø og korn og hvad vi finder af æbler og melon og kålrabi at øve sig i at hakke i.
Med venlig hilsen Charlotte

1,0 husbond
2,1 børn
1,0 berner sennen blanding
1,3 maran
0,2 kochin
0,1 orpington
0,05 RIR

Offline Gok

  • Bruger
  • Indlæg: 293
Sv: For koldt til at have kyllinger i hønsehus med varmekilder?
« Svar #6 Dato: 01 April , 2016, 23:31 »
Jeg er enig med dig Tante Brun. Kyller skal gå i sand, for det indebærer også , at deres klatter hurtigt bliver indkapslet i sand, og ikke længere kan klæbe til kyllernes fødder.
Spåner absorberer intet.