Ja, man skal lære at læse sine høns. De skal ikke have pludselige forandringer. Skal noget ændres, skal det helst ske stille og roligt.
Ikke at jeg har den helt store erfaring i slige sager, men min omgang med dyr både som barn og som voksen, har lært mig, at det vigtigste er tålmodighed. En svær ting at holde i hævd, når noget skal gå stærkt, efter ens egen mening.
Men hvis man foretager en ændring, feks skal sprede halm i huset, fylde rederne op med store mængder frisk halm. Lidt halm spredes forsigtigt, og lægges i bunker, så står de selv for spredningen. Skal der benyttes en boremaskine til at skrue noget op, så forsøger jeg at gøre det enten når huset er helt tomt, ellers prøver jeg at vise, hvad det er der skal gøres, ved at bore først meget kort tid, så de kan blive fortrolig med lyden - det syntes jeg er en god måde at arbejde på. Det er mit indtryk, at mine dyr så tager det roligt.
Men en flytning op på en nattepind, kan godt give en vis uro fra sig. Men sker det, når det er næsten mørkt, syntes jeg der hurtigt falder ro over gemytterne. Det er helt klart, at høns kræver lys for at kunne orientere sig. Så de farer ikke rundt, ved lille lysmængde.
Og så gør det også meget, hvis man har tid til at sidde ved dem - mens de går rundt om en. Jeg er meget privilegeret, da jeg har meget tid til rådighed. Det har helt klart indgydt tillid til mig, så de ikke flygter til alle sider, når jeg kommer.
Du har også ret i, at der er tale om forskellige personligheder de enkelte individer imellem. Nogen gør mere opmærksom på sig end andre. Jeg har en Stor Brahma hanekylling, som hele tiden "snakker", når han går rundt, en anden - Barnevelderhanekylling - kan jeg tale med, for når jeg giver ham godbider eller møder ham i haven, så svarer han mig
