Hej DFF.
Er faldet over jeres forum, da min kæreste og jeg netop lige er flyttet i hus, og har i den anledning fået en have med et hønsehus. Efter længere tids læsning i både bøger og internettet, besluttede vi for at anskaffe os nogle høns (som jeg fik i fødselsdags gave - juhuuu). Jeg var ret dårlig til at få noteret mig alderen af de kære damer, da vi købte dem af en yderst sød mand i Nyborg, som havde RIGTIGT mange forskellige høns som alle så ud til at have det fremragende, med masser af plads og grønne arealer at boltrer sig på.
Vi fik af vide, der nok ville gå 1 mdrs tid før de ville begynde at ligge æg, da de var unge. Fik ligeledes af vide de stort set er alt spisende, på nær rå kartoffel skræller, de skal helst koges først.
Fik handlet stort ind med spåner, halm/hø, madtrug (er senere blevet en DIY PVC føder), stort vandtårn osv. osv. - man skal ikke gå ned på udstyr. Har fra dag 1 af, båret dem ind i huset når natten faldt på, da de hellere ville ligge under huset krybet sammen i et hjørne - men heldigvis søger de selv ind nu i huset, når mørket falder på. Der er installeret solcelle lys derinde, som selv tænder i skumringen og slukker når der intet strøm er på mere, dette har jeg læst er godt for de kære små?
Den først uge, fik vi smidt noget køkken affald ind til dem, i form af gulerøde skræller, æble skræller, æggeskaller og i den dur, men at spise det gider de ikke. De spiser dog det fuldfoder jeg har købt til dem, men det de helst vil er at gå rundt på græsplanen og æde græs og bladene fra vores Japanske Kirsebær træ - er det normalt de ikke gider alle de andre lækkerier man giver dem?
Her det sidste stykke tid, har jeg begyndt at prøve at sætte dem op på den pind der er huset om aften, men de virker meget ubekvemt ved pinden samt rederne, de foretrækker gulvet - er det noget der kan skade dem, at de sover på trægulvet i huset (der er hø over det hele) ?
Og nu til de grand finale question: Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at få dem til at ligge æg

De er ikke rigtigt begyndt at klurke endnu som en "rigtig" høne, de pipper nærmere. Når jeg kommer hjem fra arbejde (ca. 17 stykker) bliver de lukket ud i vores have, og de går rundt i haven indtil de går ind af sig selv igen. Ville jo nødigt have at de begynder at ligge æg rundt i haven, som jeg som en eller anden påskehare kan farer rundt og finde. Men de virker sku mig noget ubekvemt ved bare at blive båret op i rederne, og hopper hurtigt ned igen. Alle råd modtages med kyshånd!!!
Hilsen nybegynderen

(PS. min først forumpost, så håber det er korrekt og jeg ikke har brudt nogle regler)