Det var sådanne dækkener jeg startede med, og jeg er dybt taknemmelig for dem, og jeg fik dem syet til en vanvittig fair pris. De har bare ikke holdt til mine skrappe damer. De flår simpelthen elastikken og knapperne i stykker og syningerne bliver bidt i stykker også. Det er forskellig fra høne til høne, men den mest ihærdige var ca. 25 min. om at bide sin syning i stykker og smide den ene skulderrem

.
Dem jeg købte i England er tykkere, nærmest lidt stive i stoffet og som sagt, vandtætte og med vingebeskytter. Jeg var nødt til at købe dækkener med vingebeskytter, da min ene araucana var helt nøgen og rød på skuldrene også

. Laura på billedet, er min mest ihærdige "dækkenspiser". Hun sled to hjemmesyede op i løbet af en uge, og det dækken på billedet (fra England) har hun ihærdigt forsøgt at ødelægge også. Det lykkedes hende faktisk at flænse de to velcrobånd der holder vingebeskytteren på plads, mens syninger og selve remmen der holder dækkenet ikke har taget skade. Remmen på dækkenet her er syet sammen med selve dækkenet, forstået på den måde, at remmen skal skubbes helt til den ene side, så der er plads nok til at man kan få vingen igennem remmen. Så skubber man remmen til den anden side/strammer remmen om den vinge der har fået remmen på, og så kan man få remmen rundt om modsatte vinge også. Så ryster hønen sig lidt, og så tilpasser remmen sig selv. Det er skisme smart.
