Efter min mening har burhøns det bedre end skrabehøns og slagtekyllinger. De har fået lidt mere plads med den nye lov, som endnu ikke alle overholder. Det er ikke meget plads men lige så meget som dem på gulvet har pr. dyr som Finn har vist på sin video. Til gengæld sidder burhøns relativt få - og i hvert fald langt færre end de ca. 25 individer, som en høne kan overskue i hakkeordenen i en flok. Det betyder, at burhønsene har styr på deres sociale relationer (når nu nogen vil personificere deres følelser) og at der er fred i den lille flok. Dem på gulvet kan ikke kende hinanden og kan ikke etablere en stabil hakkeorden der giver ro i flokken. Den deraf følgende kannibalisme er gennem årene forsøgt styret med briller, næbklipning og dæmpning af lyset, så de ikke kan se hvad de piller i.
Ingen af hønsene har prøvet andet og kan ikke længes efter sol og græs, som de aldrig har set, men ud over at vi mennesker synes at det ligner et fængsel, så er jeg overbevist om, at burhøns har et bedre hønseliv end skrabehøns.
Personligt spiser jeg aldrig kylling på restaurant eller til grillparty hos venner, når der er andet at vælge. Kødet fra vores egne kyllinger som typisk er 7 måneder og ikke 7 uger gamle, når de slagtes har bid og smag. En pige på 11 spurgte mig for nylig om hun måtte få en af mine tarteletter med rigtig kylling i - ikke det papkylling min papmor køber i supermarkedet. Vi kan alle smage forskel og nyde bevistheden om, at vores dyr har haft et godt liv.
Så jeg gør alt for at undgå bur- skrabe- og slagtedyr fra industrien af ovennævnte grunde, men der er en væsentlig grund mere, som jeg prøver at sprede mest muligt - et citat fra en artikel-overskrift:
HVIS IKKE DU BETALER PRISEN - SÅ GØR HØNEN!!!
mvh Steffen
Til Ole Nordsj.: Jeg er meget liberal i mine holdninger, og jeg føler klart at vi er enige om at det er fint, når bare ikke levende væsner skal betale prisen for vores liberalisme.