Plotter lige resultatet ind her til eventuelle interesserede

Resultatet af min allerførste rugning er 15 kyllinger ud af 25 æg

Jeg lagde 8 gul/sort Sussex i (og fik 6 kyllinger af dem, 1 var ikke befrugtet)
8 hvide Wyandotter (fik 4 kyllinger af dem, 3 var ikke befrugtet)
9 af mine egne Barneveldere (fik 5 kyllinger, 1 var ikke befrugtet)
I alt var 5 ikke befrugtet
1 gik til tidligt i rugningen (jeg ved ikke hvorfor, men da jeg slog ægget ud på 18. dagen var der bare et lille dødt foster lidt mindre end yderste led på min lillefinger)
1 Wyandot og 3 Barneveldere var næsten fuldt udviklede, men døde i æggene. Den ene så ud til at mangle noget omkring hovedet (der var helt rødt men kiggede ikke nærmere på det) og de havde allesammen en del blomme tilbage og noget gelé-agtigt og en enkelt også noget flydende halløj.
Nogen bud på hvad jeg skulle have gjort anderledes? Tænker på om jeg måske har hævet fugtigheden for tidligt i forbindelse med klækningen? (Jeg har kørt ca. 40% luftfugtighed gennem hele rugningen og hævede den til omkring 75% fra 18. dags aften.
Men alt i alt er jeg virkelig tilfreds da det er første gang jeg forsøger. Alle 15 har det godt - de er helt perfekte og meget livlige. De spiser og drikker også rigtig fint.

Tak til alle der har hjulpet med gode råd og opmuntring!

Nu skal jeg så til at finde ud af hvordan jeg passer dem bedst her fremover -opretter nok en tråd, for jeg synes det er svært at finde en vejledning til hvordan man 'helt selv' leger hønemor.. det virker til at de fleste har skrukker på stribe.