For en del år siden, gav jeg kun mine kyllinger "Kyllinge start-foder", for det måtte jo være det kyllinger skulle startes på

De løb evig og altid rundt med klumper i bagdelen.
Så kom jeg til at give de daggamle kyllinger (faktisk ved en fejl) pænt med hele hvede kerner i kyllinge startfoderet. Hvede kernerne forsvandt som dug for solen, skønt kyllingerne kun var få dage gamle. Nå ja, så kunne de jo lige så godt blive ved med at få hvede.
I dette hold kyllinger var det ikke een kylling med klump i bagenden

Den dag i dag tilsætter jeg mere hvede end der er startfoder, og jeg ser aldrig kyllinger med klumper i bagenden

Jeg tror det er såvel stivelsen som de enzymer som hveden indeholder der er gode for fordøjelsen. Og så selvfølgelig, at de hele hvede kerner giver noget at de skal kværne.
Dertil skal man så lige huske at servere rigeligt med skarpt grus, med en sandkorns størrelse der passer fint til en lille kylling.
NB: Jeg vil ikke anbefale min "opskrift" til små dværgkyllinger
