Var i går ude ved mine høns med en dåse majs, forkæles skal de jo en gang imellem. Som jeg sad der og så dem spise majs til den store guldmedalje, kom jeg til at nævne for dem, at jeg egentlig gerne ville have nogle æg til gengæld. I dag var jeg så lige nede og hyggesludre lidt med dem, jeg kiggede i hønsehuset om alt var som det skulle være. Og DER var den, et smukt lille æg fra en af mine dwærg wyandotter. Hun må have hørt hvad jeg sagde, og ment at nu var det måske også ved at være tid til at lægge lidt æg igen.

Kunne næsten ikke få armene ned af ren jubel over det fine æg, og ungerne synes egentlig bare at mor her er tosset.

Hilsen Anita.