Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Rovfugl i hoensegaarden  (Læst 6638 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline mommark

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 240
Rovfugl i hoensegaarden
« Dato: 07 August , 2011, 21:51 »
moin,
i eftermiddags hoerte min mand,at hundene slog alarm nede ved hoensegaarden.
 Han troede, at hundene havde fundet en vej ind. Men nej , de havde opdaget, at der var floejet en stor rovfugl ind i det lille stykke skov, som vi har indhegnet til vores 1.5 tvaerstribede plymouth. Vi har kun haft hoensene i 2 uger,, saa vi er meget stolte over at hundene passede pa dem. Hoensene sad alle sammen i et hjoerne og var bange. De kunne vaere loebet ind i huset men de fandt de altsaa ikke pa. De har en indhegnet hoensegaard med net over til naar vi ikke er hjemme. Men nu vil vi finde paa noget til det lille skovstykke.
eller er der en af jer der har en god idee?
Mine hoens er oppe paa at laegge 3 aeg om dagen, er det ikke flot??Vi har jo ikke haft dem saa lang tid og er allerede helt solgte. Vi har sat vores havebaenk derned , saa kan vi sidde og kigge paa dem .
Mvh Laila

Offline pilegaarden

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 7 786
  • Erik
Sv: Rovfugl i hoensegaarden
« Svar #1 Dato: 07 August , 2011, 22:09 »
Der findes en tidligere tråd hvor musvågen er sat på anklagebænken.

Jeg for min part har nu haft høns i 13 år uden overdækning af hønsegård (undtagen i de hysteriske fugleinfluenzaperioder, hvor det jo var lovpligtigt). Jeg har aldrig haft problemer med rovfugle der havde fået kig på mine høns. Og jeg har mange musvåger, og en anden stor rovfugl som jeg ikke er sikker på hvad er. Derudover både due- og spurvehøg.

Den eneste rovfugl der nogensinde er observeret i min hønsegård, var en spurvehøg der passerede hønsegården i for lav højde i jagten på småfugle, og ikke observerede i tide, at der var et hegn på den anden side af hønsegården. Den endte i hegnet og måtte hjælpes fri og på vingerne efterfølgende.

Umiddelbart ville jeg sige, se tiden an. Hønsene reagerer naturligt på at der er et stort dyr i nærheden. Men det er ikke alle store dyr der er farlige for hønsene. Men for en sikkerheds skyld slår hønsene alarm.
Mvh
Erik Andersen

Offline egeskov

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2
    • Hønsehus.dk
Sv: Rovfugl i hoensegaarden
« Svar #2 Dato: 13 August , 2011, 19:26 »
hej,

vi havde besøg af en duehøg for et par år siden, der tog en stor New Hampshire høne. Den blev siddende i hønsegården under måltidet..

Det tog vores 10-12 tilbageværende høns + kok over et halvt år før de turde komme rigtigt ud i hønsegården igen! De var kun ude nogle ganske få minutter hver dag for at spise og besørge - resten af dagen tilbragte de inde i hønsehuset på 5 kvm...

Vores hønsegård ligger lige i skovbrynet, og der er masser af musvåger og spurvehøge, der aldrig har generet hønsene (vi har haft dem i 5 år). Det er kun duehøgen, de har forsøgt, men heldigvis kun med held den ene gang indtil videre.. Til gengæld tog ræven 13 store kyllinger på en enkelt nat i foråret..




Offline Bennetzen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 85
  • //Blessed are the cheesemakers
Sv: Rovfugl i hoensegaarden
« Svar #3 Dato: 17 August , 2011, 09:52 »
Min kære kollega Pep oplevede i går onsdag, at se hvordan en af musvågerne fra den nærliggende skov, slog ned i hendes hønsegård, greb en af hendes dværghøns og forsvandt med byttet.

Hun troede ikke sine egne øjne, men den var god nok.

Hendes teori, ud fra de betragtninger aftenturene giver er, at al den regn har druknet mange af de  mus og andre dyr, som normalt skulle stå på musvågernes menu pt.
Hun ser rigtig mange døde muldvarpe og mus i øjeblikket, på sine vandreture.

Selv er jeg forskånet, har set en enkelt lille falkefugl kigge på ænderne, en (meget) stor måge kigge sultent på andeæg, men har 7-9-13 ikke mistet nogle dyr til rovfugle eller rovdyr endnu..

Mvh

Jesper
350 l selskabsakvarie m. guppier, sværddragere, maller, neonfisk samt 1 stk. Ildhale Labeo, 1 hustru, 0.1 Yorkshire terrier, 0.1 Schæfer og 2,1 børn

Offline Pjaltenborg

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2 826
Sv: Rovfugl i hoensegaarden
« Svar #4 Dato: 17 August , 2011, 10:03 »
Jeg har set 5 musvåger sidde og gnaske fjerkræ i sig i min hønsegård ..... forklaringen var ganske enkelt den at ræven samme dag havde dræbt 25 store høns ...så der var tag selv bord.

Der ud over har jeg aldrig mistet noget til rovfuglende til trods for her er rigtig mange. I princippet ville de kunne slå ned hvis en høne gik på græsplænen eller andet åbent område.

Det er en risiko man løber hvis man lukker sine høns ud.

Til gengæld vil jeg mene at netop dit skovområde må være den bedste beskyttelse for dine høns da det er der de i naturen ville søge ly for en rovfugl. Den kan i hvert fald ikke LØBE dem op  ;D

Så ang hvad du kan gøre ..... hvid du mener skovområdet er for åbent så det er muligt for en rovfulg at slå ned ...så etabler steder de kan søge ly feks ved hjælp at grene og stammer der lægges så de også pynter.

Lukker man sine høns ud under åben himmel eller i en gård der ikke er ræve,rovfugle,mår osv sikret ... ja så ER der bare en risiko .... men den må man tage hvis man vil nyde synet af fritgående høns.
Med venlig hilsen Søs

Offline Pjaltenborg

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2 826
Sv: Rovfugl i hoensegaarden
« Svar #5 Dato: 17 August , 2011, 10:05 »
PS: jeg ved ikke om rovfugle bliver skræmt af glitrende,larmende, blafrende ting der hænges op ...ligesom nogle bruger i køkkenhaven mod flyvende slyngler der ?
Med venlig hilsen Søs

Offline ina.....

  • Bruger
  • Indlæg: 5 862
  • Konen med de ternede sutsko
Sv: Rovfugl i hoensegaarden
« Svar #6 Dato: 18 August , 2011, 21:55 »
Jeg har haft krager i hønsegården, og de kan altså tage fra af store kyllinger....
Venlig Hilsen INA


En flok gul orpington, og en flok blandinger og  2 gårdhunde og en ruhåret hønsehund og 2 heste 1 katte 1 mand og 2 børn

Offline mew.

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 195
Sv: Rovfugl i hoensegaarden
« Svar #7 Dato: 19 August , 2011, 07:53 »
For en uge siden var der en duehøg i min hønsegård der tog en dværghøne. En venlig nabo lukkede den ud, og jeg var meget chokeret for jeg kunne ikke forstå hvem der havde begået drabet.

Det var først næste dag naboen fortalte det, og indtil det kunne jeg ikke begribe hvad der var sket.

Min hønsegård er kun 1 måned gammel og overdækket med net på 10x10 cm. Der var et enkelt sted hvor det ikke sluttede tæt omkring en tuja... måske den har ladet sig firre ned af grenene.... det er stadig et mysterie for mig.

Når de kan være så snu tror jeg det kan blive svært at overdække dit skovområde, men måske du skulle prøve at hænge cd´er op i træerne?

Jeg er så glad for endelig at have fået min hønsedrøm i opfyldelse, og det er en stor glæde at få besøg af små børn fra byen der klapper og fodre høns. Det er jo et genialt kæledyr og giver store oplevelser for dem og mig.
Indtil nu har 5 forskellige børn grædt når de skulle hjem....det ser jeg som et rigtig godt tegn /o

Men jeg er lidt træt af ikke at få æg endnu, har 6 høns der burde være klar til det og er ved at blive lidt utålmodig... det er da for fjollet hvis jeg skal til at købe æg nu.



Offline mommark

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 240
Sv: Rovfugl i hoensegaarden
« Svar #8 Dato: 19 August , 2011, 08:31 »
moin
tak for jeres svar. Vi har besluttet at vente og se. Hvis at der sker noget, vil vi prøve at lave nogen naturlige forhindringer af træer og grene. Det er en lille birkeskov  så de står egentlig ret tæt. Vi håber at  det ikke sker igen.
Vores høns er efter en måned blevet så tamme, at de stiller sig på mine fødder for at se, hvad jeg har skålen når jeg kommer og lukker dem ud om morgenen. Det er bare så sjovt.
Min  mand graver efter orm i haven og fodrer dem, så det er nok også en grund til, at de er blevet så tamme. Så vi når kommer løber de om kap.
Mvh Laila