Hvis du har en hane, er ægene befrugtede, vel at mærke hvis han træder hønsene, det gør absolut ingen forskel for kvaliteten, og de spises uden nogen risiko, eller smagsforskel.
15 høns er mange til en hane, men det betyder formentlig kun at han ikke når sin runde

og hvis man så vil ruge, ja så skal man ikke regne med at alle æg er befrugtede.
Hanen holder styr på madammerne, og følger dem frem og tilbage til æglægning, igen kan det godt være at han ikke gider gå med dem alle.
Min orpington hane har gået med 12 damer uden problemer, så det er nok en generalisering over hvad der er optimalt hvis der skal være god befrugtning.
Det er nu så hyggeligt at se sin hane gå rundt og holde øje med alt og alle, og være sin opgave bevidst, og så galer han jo solen op og ned, og det er dejligt hvis man ellers er til høns, og ikke har problemer med naboerne.
Om hanen er hidsig og dominerende eller rolig og omgængelig, er ofte et spørgsmål om hvilken race der er tale om.
Selvom dine æg er befrugtede behøver hønerne jo ikke at ruge, og hvis man samler æg hver dag, ja så får man jo ingen kyllinger.
Håber det hjalp på forståelsen og god fornøjelse