Her til morgen startede vi op med at skulle slagte tre af mine høns.

Den ene dels fordi hun var en gammel dame, hun havde sporer, lagde ingen æg og havde kalkben som jeg forgæves har kæmpet med. Hold da helt op, hun var fed en cm gul fedt over det hele, plus hun havde rigtig meget fedt inden i. Altså en god suppehøne

hun vejede grydeklar 655 gr.
De andre to var også i god foderstand, dog slet ikke så fede . Der var lidt æggeblommer i den ene. Den anden overraskede med et helt æg og en overflod af æggeblommer. De blev begge slagtede pga kalkben. De vejede 490 gr og 460 gr.
Det var dværg wyandotter alle tre.
Hele familien var i gang, det var noget af en oplevelse. Jeg gik rundt og var håndlanger med gråd i halsen. Min søn fangede hønsene, min mand huggede hovedt af dem, flåede dem og tog indvolde ud, mens jeg kiggede på.... derefter var det bare mad og det gik fint for mig. Vender mig nok til det.
Nu har jeg så tre høns tilbage, fra sidste år. Det er en krydsning med wyandotter, de er meget tamme. De får lige en behandling for kalkben over nogle gange, bare for en sikkerhedsskyld.
Nu venter jeg på forår, så skal hele hønsehuset/ gården ende vendes. Og der skal flytte nye høns ind.
Næste gang køber jeg kun racehøns og de skal godt nok tjekkes en ekstra gang, for kalkben, inden de flytter ind her. To gange som nybegynder og uvidende, har jeg fået slæbt kalkben med hjem. Og fået købt en gammel høne med...... føler mig noget snydt.
Men godt man bliver klogere med tiden. Havde jeg bare vidst, hvad jeg ved nu.. var jeg sparret for mange ærgelser.
Nu er jeg blevet enig med mig selv om dværgwyandotter passer fint til mig, de er tilpas rolige og lægger godt med æg. Drømmer stadig om at prøve at have helt små kyllinger
