Min mand sagde til mig idag, at; "det her med hønsene, griber noget om sig"

. Jeg har så tænkt lidt over min start som hønseejer:
For snart 9 år siden fik jeg mine første 4 høns. De boede i et aflagt legehus på ca. 1.5 kvadratmeter, som stod på jorden. Deres hønsegård var overdækket og målte ca. 8 kvadratmeter. Ingen redekasser eller foderbeholder. De lagde æg i en gammel spand der var skåret over og foret med halm, og foder og vand fik de i underskåle. Rigtigt hyggeligt, og glade tilfredse høns!
Nu; et hønsehus på ca. 10 kvadratmeter, og hønsegården er ca. en fjerdedel af haven. Derudover har skrukhønsene en del af garagen og skrukker og kyllinger går i resten af haven, og evt syge høns har et rum i kælderen til pleje og omsorg

.
Min mand har nu lavet 5 nye redekasser, for nu er der 9 voksne og 17 kyllinger. Idag har jeg lige bestilt en god stor æggelyser, da alle mine høns lægger sig skruk hele tiden

. Pt. er der 16 æg under skrukkerne

.
Men "griber om sig"

..... neeeeej, ikke specielt, vel?