Idag skulle (næsten) alle mine høns føres sammen. Jeg har haft den lille (lille pga. ræveangreb) stamme af voksne høns og det ældste af årets kuld gående sammen et stykke tid, og den sidste uge har gården og huset været delt så næstældste kuld og de andre har gået kun med tråd imellem. Idag skulle tråden væk og døren mellem de to rum åbnes så de kunne blande sig frit. Samtidig skulle skrukken tilbage med sine 2 kyllinger, selv om de er noget mindre end de andre. Skrukken er nemlig begyndt at lægge æg igen og mangler helt klart "voksent" selskab...
Så ind med skrukken og kyllinger af med tråden og en ordentlig spandfuld hvede spredt over gården så de havde noget at rode med. Og hvordan gik det så med integrationen.. Problemløst, de næstældste kuld klarer sig fint mellem de andre, de kender jo også hinanden. Og de 2 små "skruk"-kyllinger... De holder sig ikke til skrukmutter.. næh de holder sig til hanen... Smarte kyllinger.