Tøffelhelten Leo

[Wanda]

Nu har jeg jo denne her lille meget velfungerende hønsebørnehave som pt huser 3 skrukker, med kyllinger og Leo hanen.  Nøgen-christines kyllinger er nu 4 uger gamle og nu gad konen sq ikke lige passe børn for hun skulle ud og lægge et æg, så hun tog turen over hegnet (2 meter højt) lagde sit ææg og gik derefter på strøgtur og cafe med de andre store høns og den MEGET store brahmahane.
Men hvad så med kyllingerne???

Jamen Hun har jo valgt sin ægtemand med omhu... Den gode Leo bliver selvfølgelig hjemme og passer børnene mens mor hygger med veninderne. Og ikke nok med at han passer de 7 store kyllinger, han hjælper sørme også til med at passe de mange små der kun er knapt en uge gamle...
Om aftenen når Nøgen-christine behørigt er båret tilbage til børnehaven ( for det er åbenbart umuligt at hoppe samme vej tilbage igen.) Ja så sidder hun trygt side om side med Leo og ud under skørterne på dem begge titter 7 små hoveder.

I hønsegården ser man tit den gode Leo ligge sig ned og derefter kommer kyllinger af alle størrelser og putter (mest de store endnu) og når den gode far finder guf, så hidkalder han alle sine små.

Er han en tøffelhelt eller en af hverdagens helte?

[Marianne Vedel]

Han er da bare en god hane 
Jensen og Sixten har det på samme måde med kyllinger.

[Julie R]

Han er en supermand.. øh kan man sige det om en hane?
Men har er da en god far, der passer de små, mens mor bare flyver rundt på sjov

[Ingrid]

Sikken en dejlig, far!
Jaaahhh, han minder jo lis'som lidt om min mand.

[Wanda]

Ja han er faktisk ret sød.... da jeg hørte at silker var gode skrukker troede jeg egentlig kun det gjaldt hønerne.... men altså hanerne kan også... og han er meget bekymret for sine små....

[madsen]

Ja Silkehaner er meget omsorgsfulde, da jeg gjorde rent i deres lille hønsebo, krøb begge mine Silkehøns ind under hanen, og han stod og så vældig stolt ud, indtil jeg var færdig med at larme.

Jeg havde også en pudsig oplevelse med mine Wayndotter.
Uheldigvis havde en af dem fåer foden til at hænge fast i vulierenettet, men da jeg havde fået den befriet, og den flaksede afsted på gulvet, kom de andre hen til den og gik rundt om den og sagde en sjov trillende lyd, og de lagde sig på hver sin side af den. 
                                         
Det kalder jeg ægte omsorg for hinanden, og efter nogen tid, var alle tre på benene igen uden me^n.