Vi har to Sussex/Succex (er i tvivl om hvilken stavemåde der er mest korrekt) høns og en hane. Hønsne blev skruk med ca. 10 dages mellemrum. Den første høne havde 10 æg, hvoraf der forsvandt 2, så hende måtte vi flytte. Da høne 2 blev skruk havde vi kun 8 æg så min mand fik 6 æg af en nabogård. Det korte af det lange er, at høne 1 endte med at få 4 kyllinger og høne 2 fik KUN 2 kyllinger, hvoraf den ene døde i løbet af et døgn efter jeg havde fået den genoplivet og lagt den tilbage. Men hønemor tog den første kylling ud af reden, og lagde sig på gulvet med den så ak og ve... den anden kylling var død næste morgen. Min mand syntes det var synd at høne 2 kun havde en kylling tilbage så han kørte ud for at købe 12 nye kyllinger, men de havde kun 6 sussex tilbage - så det blev til de 6 stk. 5 rustrød welsumer og en vi ikke ved hvad er. Da natten oprendt dækkede vi vinduerne til og sad mussestille... da hønemor havde lagt sig puttede vi de 12 kyllinger ind under hende - hun tog imod dem, og de lå der stadig da jeg kiggede ud til dem om morgenen. MEN, så opdagede min mand, at Hønemor hakkede efter de brune kyllinger så de hverken måtte spise eller drikke, hvorimod at hun tager sig pænt af de andre. Men kan hun virkelig se forskel? Vi måtte så skille dem ad, og de brune går under varmelampe. Vi prøvede så i går eftermiddags (hvor det jo var fantastisk vejr) at sammenføre dem i hønsegården... Men igen, hun for lige hen og begyndte at hakke efter dem... Kan man så aldrig sammenføre dem? Det skal nævnes at høne 1 er flyttet tilbage til "farmand" som tager sig helt fantastisk af sine børn. Så der bliver jo tale om flere sammenføringer... Er helt svedt ved tanken
