Jeg bruger sand på gulvet og på møgbrættet, her river jeg kringlerne af dagligt, i rederne har jeg spåner; jeg har forsøgt med halm i redekasserne, men det røg ud på gulvet det meste af det.
Jeg har også haft spåner på gulvet, men det er ikke så nemt at fjerne klatterne, og jeg kan godt lide at de kommer væk hver dag.
Jeg skifter i redekasserne efter behov, ligesom jeg efterfylder med sand efter behov. Én gang om året tømmer jeg huset fuldstændigt og vasker og kalker jeg indvendigt, og der kommer helt frisk sand på. Sådan fungerer det godt og nemt for mig, men der kan være andre gode måder at gøre det på.
Mine siddepinde sidder ca en meter over gulvet, og jeg har udelukkende dværghøns. Redekasserne holder vist omkring de mål, som Erik skriver om.