Det er helt rigtig, Marianne.
Den del af hjernen, hvor følelserne bor, den er reelt ens på alle pattedyr. Det der adskiller os for alvor (hjernemæssigt altså) er måden hjernen "krøller på", og det er det, der afgør, hvor god man er til blandt andet alt det med abstrakt tænkning osv.
Faktisk regner man med, at en gennemsnitshund er på niveau med et barn på 2-3 år intelligensmæssigt... Og man ved idag, at de også bliver deprimerede, stressede, sørger ligesom os andre.
Fjerkræs hjerner ved jeg desværre ikke så meget om - endnu!
Det der er "farligt", er, når vi begynder at tro, at det er de samme ting, der gør vores dyr lykkelige, som det er der gør os det. (Det samme gælder for såvidt, når man tror ægtemænd bliver lykkelige af det samme, som koner...

)
Jeg har en kollega, som engang mødte en gravhund, der havde egne sutsko og slåbrok på en lille knage i badeværelset...! Så er jeg godt nok stået af.