Jeg har brugt alm. madolie og det har en god virkning. Jeg har købt nogle liter af den billigste slags, hældt i en 5-liters spand, og derefter napper jeg hønen og dypper benene i spanden. Det gør jeg hver dag i en uges tid, og der går kun kort tid før benene bliver pæne igen. Fjerene bliver lidt snaskede efterfølgende, men det er bedre end at kalkbensmiderne æder hønsebenene.
Jeg har også brugt vaseline og hovfedt. Det er besværligt, synes jeg, i forhold til metoden med olie i en spand.