Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Fald i fugtighed på 19. Dagen  (Læst 5132 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Lisbethu

  • Bruger
  • Indlæg: 31
Fald i fugtighed på 19. Dagen
« Dato: 07 April , 2017, 13:01 »
Hjælp!
Jeg ruger netop nu 16 æg af dværg silkehøns ud i rugemaskine (octagon 20 advance). Jeg har ruget med en fugtighed på 30-40 til og med 18. Dagen. 18. dags aften lyste jeg æggene og er sikker på at der var liv i 15 af æggene som jeg placerede i klækkebakken. Tidligt på 19. Dagen hævede jeg fugtigheden til ca. 65% og har herefter undladt at røre eller vende æggene. Alt lod til at gå godt indtil i dag (sidst på 19.dagen) hvor jeg opdagede at fugtigheden i maskinen var faldet til 45% 😱 Er sikker på at fugtigheden var 65% 5 timer tidligere, men altså et væsentligt fald i fugtigheden på et kritisk tidspunkt. Hævede naturligvis fugtigheden igen med det samme.
Hvor kritisk er situationen for kyllingerne? Kan de overleve et sådant fald i fugtigheden på dette tidspunkt? Nu ruger maskinen på 20. Dagen med 65% fugtighed. Ingen pippen, rokken eller revner i æggene endnu. Er håbet helt ude? Jeg håber at en eller flere har oplevet noget lignende og kan oplyse mig om jeg stadig kan håbe på påskekyllinger.
Mange hilsener Lisbeth


Offline Lilli

  • Bruger
  • Indlæg: 168
Sv: Fald i fugtighed på 19. Dagen
« Svar #1 Dato: 07 April , 2017, 14:03 »
Jeg aner intet om fugtighed i maskinen, men har du prøvet at lyse nogen af æggene? Når jeg har skruk der ruger, giver jeg æggene en vandtur i lunkent vand (bare et lille dyp), for at hjælpe kyllingen med fugtighed, hvis de nu skulle være lidt tørre. :)
1,5 blandings høns, 0,2 isa brown, 0,2 dværg orpinton , 2,0 hunde og 2,1 katte

Lene Skelmose

  • Gæst
Sv: Fald i fugtighed på 19. Dagen
« Svar #2 Dato: 07 April , 2017, 15:10 »
Det sidste hold jeg rugede ud kørte med 20% fugtighed den sidste uge inden dag 19 - luftlommen var for lille - så var nødt til at gøre noget. Det skete der intet ved 10 ud af 11 æg klækkede. Mon ikke det går. Skal dog tilføje at jeg er helt nybegynder med rugemaskine.

Offline Lisbethu

  • Bruger
  • Indlæg: 31
Sv: Fald i fugtighed på 19. Dagen
« Svar #3 Dato: 07 April , 2017, 16:33 »
Tak for hurtige svar  :)
Lene, Opmuntrende at høre at jeg måske fortsat kan se frem til påskekyllinger. Kan man altid høre kyllingerne pippe i æggene dagen før klækning? Her er der tyst  :(
Lilli, det er selvfølgelig en mulighed at lyse æg for at få vished, men er det ikke bedst ikke at "forstyrre" æggene de sidste par døgn?
Lige et tillægsspørgsmål: På trods af at fugtigheden i rugemaskinen er 65-70% dannes der ingen dug på indersiden af maskinen. Ventilationsventilen står 1/3 - 1/2 åben. Bør der ikke være synlige vanddråber på indersiden af glasset?
Venlige hilsener Lisbeth

Offline Lilli

  • Bruger
  • Indlæg: 168
Sv: Fald i fugtighed på 19. Dagen
« Svar #4 Dato: 08 April , 2017, 10:50 »
Jo det er rigtigt at man helst ikke skal forstyre æggene de sidste dage, men jeg er kommet til at gøre det et par gange, hvor jeg har lyst og givet dem en vand tur, fordi de er klægget allerede dag 18 og 19 :) Og da er aller kyllinger kommet fint ud af æggene, uden at der er sket noget ved det :) Det kan jo være noget helt andet når det er rugemaskine, at man så går ind og ødelægger fugtigheden for æggene i et stykke tid fremover, så tør ikke kloge mig i det :)
« Senest Redigeret: 08 April , 2017, 11:10 Fra Lilli »
1,5 blandings høns, 0,2 isa brown, 0,2 dværg orpinton , 2,0 hunde og 2,1 katte

Lene Skelmose

  • Gæst
Sv: Fald i fugtighed på 19. Dagen
« Svar #5 Dato: 08 April , 2017, 11:16 »
Mht dug. Min maskine har dug når fugtigheden når op på ca 70% - ikke ved 65. Blæseren fordeler vel fugtigheden - og den varme luft binder vandet. TROR jeg.

Offline Lisbethu

  • Bruger
  • Indlæg: 31
Sv: Fald i fugtighed på 19. Dagen
« Svar #6 Dato: 08 April , 2017, 19:38 »
Jeg valgte at holde fingrene for mig selv og give æggene ro. Her til morgen var der en revne i et af æggene, og til eftermiddag ankom den første lille kylling  (grå dværg silke med skæg)  /o ;D
Endnu to æg er "språet", så jeg håber på flere kyllinger det kommende døgn.
Fugtigheden ligger nu omkring 70%. Fortsat ingen dug, men så længe der klækker kyllinger og hinderne ikke synes for seje, antager jeg at fugtigheden er ok.
Den ene af kyllingerne, som er på vej ud af ægget, har slået hul på skallen et godt stykke fra luftlommen i ægget (tegnede den op på 18. dagens lysning). Så længe den er brudt igennem yderskallen og kan trække vejret er der vel ikke nogen fare?? ...Eller skal jeg være særlig opmærksom på dette æg?
Jeg er så glad for at alle mine kyllinger i æggene ikke gik til pga. det pludselige fald i fugtigheden  :)
1000 tak for jeres svar!

Offline Lilli

  • Bruger
  • Indlæg: 168
Sv: Fald i fugtighed på 19. Dagen
« Svar #7 Dato: 10 April , 2017, 13:54 »
Åh så dejligt at høre, hvor mange kom der?  :D Har prøvet at overtale manden til at få silkehøns i et par år nu, men han takker nej tak, syntes ellers de er så seje  :)
1,5 blandings høns, 0,2 isa brown, 0,2 dværg orpinton , 2,0 hunde og 2,1 katte

Offline Lisbethu

  • Bruger
  • Indlæg: 31
Sv: Fald i fugtighed på 19. Dagen
« Svar #8 Dato: 10 April , 2017, 21:29 »
Der er kommet 9 skønne kyllinger over de sidste par dage, så det er gået over al forventning. De ligger nu under varmelampen og hygger sig  :)
Her til aften (23. dagen) har jeg lyst de sidste 7 æg for at være sikker på at der ikke var liv i nogle af dem , før jeg lukkede maskinen ned. Tænk, et af æggene indeholdt en levende kylling. Kan se den trække vejret og bevæge sig. Den har ikke fået hul/revne på skallen endnu, men hvis den trækker vejret må den vel have brudt hinderne til luftblæren? Er det ikke meget sent? Tør jeg håbe på en efternøler? Ægget ligger nu i maskinen, og jeg krydser fingre for at det lykkes.
Lilli, held og lykke med projekt "overbevis mand om silkehøns". De er virkelig søde og pudsige  ;D

Offline Lisbethu

  • Bruger
  • Indlæg: 31
Sv: Fald i fugtighed på 19. Dagen
« Svar #9 Dato: 10 April , 2017, 21:57 »
ps. Lilli, måske disse fotos kan overbevise din mand ;)
foto 1 er af "Birgit", som slog hul i ægget i den gale ende, og derfor kom til verden ved "kejsersnit" efter næsten 2 døgns kamp.