Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Dårlige ben ællinger  (Læst 5115 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Lipu

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 104
Dårlige ben ællinger
« Dato: 01 Juni , 2016, 22:39 »
Hej derude,

Vi har pludselig observeret nærmest akutte benproblemer hos vores moskusællinger, ca 5 uger gamle. I alle de år vi har haft dem, har vi endnu ikke stødt på sådanne benproblemer. Vi fodrer med det voksefoder vi altid har givet og de kommer på græs som de plejer. To er så ringe at de faktisk ikke lan flytte sig, og virker som om benene ikke kan bære dem. Benene virker lidt gummiagtig. Vi synes ikke at de er vokset hurtigere end de plejer og de får kalk i foderet.

Vil højst sandsynlig aflive dem i morgen hvis det ikke har bedret sig, men vil lige høre om andre har oplevet lign?
Mange hilsner Liselotte

Broget flok af rød amerikaner, guld/sort-randet wyandot, guld/hvid-randet wyandot, blå wyandotter og 'snegle-dræbere' alias hvide moskusænder.

Offline anja b

  • Bruger
  • Indlæg: 64
Sv: Dårlige ben ællinger
« Svar #1 Dato: 01 Juni , 2016, 22:50 »
Det har jeg også oplevet nogle gange, det er som regel andrikkerne det er galt med. Det virker som om de har vokseværk og går over i løbet af en uges tid. Andre mener at det er B-vitamin mangel, men det tror jeg ikke det er når det går over af sig selv på kort tid. Vent lige og se tiden an.

Offline Gåsepigen

  • Bruger
  • Indlæg: 587
Sv: Dårlige ben ællinger
« Svar #2 Dato: 02 Juni , 2016, 09:56 »
Det kan sagtens være mangel på B3-vitamin (også kaldet niacin). Voksefoder til kyllinger indeholder tit ikke nok B3-vitamin til svømmefugle, fordi kyllinger - i modsætning til ællinger og gæslinger - selv kan danne vitaminet i kroppen.

Se evt. her (tekst på engelsk): http://metzerfarms.blogspot.dk/2011/03/are-my-ducklings-leg-problems-due-to.html

Med mine første hold gæs var jeg ikke opmærksom på problemstillingen og troede som anja b, at det var ganske naturligt med en periode med "vokseværk", hvor de var tilbøjelige til at sidde rigtig meget. Kun faster Anna fik tilskud af B3, mens hun voksede - og hun har som den eneste af mine gæs overhovedet ikke haft den tendens.

Det er heldigvis rigtig let, hurtigt og forholdsvis billigt at gøre noget ved. B3-vitamin kan købes på apoteket, i Matas og i helsekostbutikker. Det er vandopløseligt og kan tilsættes drikkevandet eller foderet. Jeg knuste tabletterne og dryssede dem over foderet. En anden løsning kunne være at dele tabletterne og komme en lille stump tablet i en godbid, som du ved, de kan lide - et stykke brød eller en majskerne fx.

Dosering kan være lidt vanskelig at udregne. Som udgangspunkt har de brug for 55 mg. B3 pr. kilo foder, men det kan jo være ret svært at fordele ligeligt. I linket ovenfor er der en "opskrift" til drikkevandet: 100-150 mg. B3-vitamin til 4 liter vand. De tabletter, jeg har kunnet finde, har været på enten 30, 100, 200 eller 420 mg. Jeg købte selv dem på 30 mg, da jeg kun havde en enkelt mandsopdækket gås. Til flere ville jeg gå efter de stærkere tabletter og blande dem i drikkevandet.

Overdosering bliver dog næppe et problem, da de sagtens skulle kunne tåle 10-20 gange så meget B3, som de har brug for.

Der skulle gerne komme markant bedring i løbet af 2-5 dage.


1.0 Jensen - grå dansk mixgås fra 18. juni 2018
0.1 Magda - fin fransk Toulousegås fra juli 2020
2.0 huskat

Offline anja b

  • Bruger
  • Indlæg: 64
Sv: Dårlige ben ællinger
« Svar #3 Dato: 02 Juni , 2016, 10:42 »
Hvis det er B-vitamin mangel hvad er så forklaringen på at det går over i løbet af kort tid og at det kun rammer nogle, som regel andrikkerne? Jeg har også haft kuld hvor der ikke har været noget. Vil gerne blive klogere på det 😀

Offline Lipu

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 104
Sv: Dårlige ben ællinger
« Svar #4 Dato: 02 Juni , 2016, 10:50 »
Tak for svar :-) Det kan godt tænkes at være B vitamin mangel. Det prøver jeg ;-)
Mange hilsner Liselotte

Broget flok af rød amerikaner, guld/sort-randet wyandot, guld/hvid-randet wyandot, blå wyandotter og 'snegle-dræbere' alias hvide moskusænder.

Offline anja b

  • Bruger
  • Indlæg: 64
Sv: Dårlige ben ællinger
« Svar #5 Dato: 02 Juni , 2016, 10:56 »
Jeg har noget ølgær til  duer, det indeholder B-vitamin, biotin, aminosyrer og diverse mineraler. 1 teskefuld ølgær pr 1kg foder? Det hedder Bierhefe og er købt hos America A/S. Kan det bruges?

Offline Gåsepigen

  • Bruger
  • Indlæg: 587
Sv: Dårlige ben ællinger
« Svar #6 Dato: 02 Juni , 2016, 12:54 »
Hvis det er B-vitamin mangel hvad er så forklaringen på at det går over i løbet af kort tid og at det kun rammer nogle, som regel andrikkerne? Jeg har også haft kuld hvor der ikke har været noget. Vil gerne blive klogere på det
Ifølge Metzer Farms (linket ovenfor), er variation i flokken almindelig. Det er forskelligt, hvor godt hver fugl omdanner tryptofan til niacin, og det kan skyldes forskelle i mikrofloraen i fordøjelsessystemet eller genetik. Metzer kommer ikke ind på, hvorfor problemet kan være forbigående. Mine gæt er, at 1) fuglene får mere tryptofan ind gennem kosten, efterhånden som de bliver ældre og fouragerer mere, og/eller 2) de bliver med alderen bedre til at konvertere tryptofan til niacin. Men det er som sagt bare gæt.

Vilde ænder og gæs har selvfølgelig ikke behov for kosttilskud. De får alt, hvad de skal bruge fra den føde, de finder. Men de vokser heller ikke så eksplosivt og til samme størrelse som de fleste af tamracerne. Samtidig vil eventuelt afkom med benproblemer hurtigt blive taget af rovdyr, så de ikke får givet deres gener videre.

Citér
Jeg har noget ølgær til  duer, det indeholder B-vitamin, biotin, aminosyrer og diverse mineraler. 1 teskefuld ølgær pr 1kg foder? Det hedder Bierhefe og er købt hos America A/S. Kan det bruges?
Jeg kender ikke produktet, men ølgær skulle indeholde noget B3. Ifølge Metzer indeholder ølgær normalt mellem 1,5 og 5 mg. B3 pr. spiseske (= 3 teskeer).
1.0 Jensen - grå dansk mixgås fra 18. juni 2018
0.1 Magda - fin fransk Toulousegås fra juli 2020
2.0 huskat

Offline anja b

  • Bruger
  • Indlæg: 64
Sv: Dårlige ben ællinger
« Svar #7 Dato: 02 Juni , 2016, 13:30 »
Tak for svaret 😀. Har desværre ikke engelsk kundskaber nok til at læse linket, men nu er jeg da blevet lidt klogere. Har bare været lidt skeptisk da det går over så hurtigt.