Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Måske et problem  (Læst 4717 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Alice

  • Bruger
  • Indlæg: 278
Måske et problem
« Dato: 16 April , 2016, 21:00 »
En af mine unge isbarhøner begyndte at ruge ihærdigt. Glad var jeg og skyndte mig at købe nogle dyre æg til hende. Da flere af de andre høner også så lidt skrukkede ud, kunne jeg ikke modstå fristelsen til at erhverve endnu 5 æg på markedet.

Jeg har været klodset, for da jeg flyttede rugehønen til den kasse, hun skulle ligge i, sprang hun hysterisk af reden, og det lykkedes ikke at få hende til at blive der, selv med alle de beskidte tricks, man kan læse om. Hønen er effektivt kureret for sin rugelyst. De andre høns fjanter rundt i hønsegården.

Jeg prøvede at låne plads i en klækkemaskine, men det lykkedes desværre ikke. Til sidst fik jeg lov at låne en hjemmelavet kasse med glaslåge, opvarmet af en glødelampe med termostat.
Jeg har lagt strøelse og håndklæder i bunden af kassen, dækket æggene med et viskestykke, så lyset ikke skinner direkte på dem. Hvordan får jeg luftfugtigheden op, uden at temperaturen går ned? Jeg vender æggene 5 - 6 gange i døgnet og føler mig næsten som en rugemor.

Jeg tror egentlig ikke, at der kommer kyllinger ud af forsøget, men hvis der gør, hvordan motiverer jeg et par hønsedamer til at tage sig af de små? De andre gange har jeg givet daggamle kyllinger til skrukker, og det gik fint, men hvis de ikke er skruk? Jeg har hørt, at høner ofte adopterer små kyllinger. Jeg har en rigtig varmelampe, så de kommer ikke til at fryse, men de skulle jo gerne have en rigtig hønemor.

Offline Raziel

  • Bruger
  • Indlæg: 2 759
    • Hobbydyrenes blog
Sv: Måske et problem
« Svar #1 Dato: 16 April , 2016, 21:48 »
Det er rigeligt at vende dem 2 gange om dagen, og det er kun de første 18 dage. Derefter skal de ikke vendes. Fugtigheden skal ligge på 40-45% de første 18 dage og dernæst hæves til 65-70% Det kan gøres ved at sætte større vandskåle ned. Det er smartest at få styr på inden du sætter en rugning i gang, hvor stor vandskål der skal til de forskellige % luftfugtighed, men det er jo ikke så nemt nu. På dag 18 skal du ha justeret luftfugtigheden og derefter må du ikke åbne mere ned til dem før 2 døgn efter første kylling er klækket.

Husk til en anden gang at hønen skal ligge fast på den blivende rede på kunstige æg i nogle dage inden du giver hende de rigtige æg.

Det er en god idé at lyse æggene på dag 7-8. Så kan du se om der er liv og evt stoppe rugningen hvis der ikke er held med nogen af æggene. Det er jo træls at bruge en masse energi, hvis alle æggene er ubefrugtede.
Mvh. Pia - www.hobbydyrene.blogspot.dk
5 kaniner - 3 katte - 2 marsvin - 1 kornsnog - 1 leopardgekko - mus til foder.
Blandet hønsehold med forskellige racehøns og blandinger.

Offline Alice

  • Bruger
  • Indlæg: 278
Sv: Måske et problem
« Svar #2 Dato: 17 April , 2016, 10:19 »
Tak for dit svar. Du har da fuldstændig ret. Hønen havde nu ruget 3 - 4 dage fast. Og selvfølgelig er det tåbeligt at anskaffe rugeæg, når yndlingshønen ikke skrukker.

Jeg har prøvet at lyse æggene, men det lykkes ikke rigtigt. Når jeg prøver med et lyst æg (frisk), går det fint, men mine rugeæg er meget mørke maranæg og welsumeræg. Det var jo derfor, jeg ikke kunne stå for dem. Jeg kan ikke se et dyt. Jo, lige luftblæren, men ellers er det bare sort.

I går lagde en sussex sig fast på reden, så forhåbentlig bliver hun liggende. Desværre er det muligvis hende, der altid får punkteret et æg med en skarp bagklo, men jeg afholder mig fra pedicure lige nu.

Offline Raziel

  • Bruger
  • Indlæg: 2 759
    • Hobbydyrenes blog
Sv: Måske et problem
« Svar #3 Dato: 17 April , 2016, 15:16 »
Ja det er svært med de mørke æg. Dem plejer jeg først at lyse på dag 18, når de skal i klækkebakkerne.
Mvh. Pia - www.hobbydyrene.blogspot.dk
5 kaniner - 3 katte - 2 marsvin - 1 kornsnog - 1 leopardgekko - mus til foder.
Blandet hønsehold med forskellige racehøns og blandinger.

Offline Bente E.

  • Bruger
  • Indlæg: 964
Sv: Måske et problem
« Svar #4 Dato: 17 April , 2016, 17:37 »
Hvis du kan se luftblæren er den også en god indikator på om der sker noget i ægget - den forandrer form og størrelse undervejs.
Nogle maraner, nogle araucana.

Offline Alice

  • Bruger
  • Indlæg: 278
Sv: Måske et problem
« Svar #5 Dato: 17 April , 2016, 20:05 »
Tak for tips'et. Jo, luftblæren er det eneste, jeg kan se, og den er blevet større. Jeg er bange for, at det måske betyder, at ægget er tørret ud. Men alt at vinde og intet at tabe. Der ruges videre på bedste beskub.