Bumblefoot x 3

[Mette Nygaard]

Efter hvad jeg efterhånden har læst mig til, er bumblefoot virkelig lidt af en gåde.
Det kan være en langvarig affære at komme af med, og årsagerne til problemet kan være mange.

her er en lang smøre af mine erfaringer om årsager og behandling:

Både højde og bredde på siddepindene synes at have betydning.
Og at der ikke er skarpe kanter.
Jeg har ikke fået nye tilfælde af bumblefoot, siden hønsene fik nye, brede (kan ikke lige huske målet...) og slebne siddepinde i 40 cm højde - til Sussex. Til tungere racer skal siddepindene nok endnu længere ned.

Og redekasserne - hvor højt sidder de mon?

Dertil kommer at tunge høns bare slider mere på fødderne.
Hvis I googler bumblefoot vil der også komme links frem om kælerotter og marsvin, der især med alderen og øget vægt ofte får bumblefoot.
Og især høner ved vi jo bliver tungere med alderen, så det er nok også noget med at holde igen med godbiderne.
Ang. haner, ja så lød Bjarne-dyrlæge ikke overrasket, da jeg sagde, at Hansen er en hane af stor race med 3 år på bagen: Store haner har åbenbart lettere ved at få det, og det med alderen især (lød det til).

Inaktivitet kan også være en årsag - tilfældene i min flok opstod efter en lang, inaktiv vinter, hvor de jo tilbringer rigtig meget tid på pindene og inde i hønsehuset. Så mere havetid med masser af skraben og insektjagt kan også være en del af løsningen.

Anden sygdom kan også være "indgang" for bumblefoot. Et godt helbred er vigtigt for at hud og væv på fødderne er stærkt og modstandsdygtigt over for udefrakommende påvirkninger. Og sygdom gør jo også hønsene mindre aktive.

En anden skade på det ene ben kan også give bumblefoot på det andet, fordi det skal kompensere for det første.

Og så hænger et godt (fod)helbred og sund kost selvfølgelig også sammen:
Mine ænder troede jeg (i panik over at have opdaget hvad hanen fejlede) også - næsten alle - havde bumblefoot efter vinterens lange indetilværelse. Mange havde revner og hævelser/fortykkelser under fødderne.
Efter at have læst lidt på det (også) og anskaffet mig min ande-bibel (Storey's Guide to Raising Ducks) begyndte jeg dels at blande andefoder fra NAG i deres korn, dels at supplere jævnligt med ølgær og levertran, da især B- og A-vitamin siges at spille ind på fod-helbredet (bl.a. i følge andebiblen), dels at lade ænderne gå ude på græs så længe som muligt i løbet af dagen: Grønfoder og et blødt, rent underlag er også vigtigt, hvor især det med det friske grønne foder kan være svært at leve op til om vinteren, hvor problemet netop var opstået.
Nu er alle revner og sprækker væk!
Om jeg kan holde dem væk i vinterhalvåret også, må tiden vise.

Men tilbage til hanen:
Jeg har stadig min hane, og han har stadig sår under fødderne. Men - de er på retur!!! Hævelserne er svundet og sårende skrumper for hver uge.
Det har så også krævet 4 måneder med forbindinger og behandlinger:
I starten gav jeg fodbad, men det gav ikke rigtig noget, og hanen hadede.
Nu er vi noget så langt, at vi nøjes med et ugentligt tjek med fjernelse af sårskorpe, rensning med brintoverilte (udvider jo vævet og kan derfor trænge ned i såret) og så til sidst:
Et par dråber ren grapefrugtkerneolie og derpå en klat sukker opblandet med blå sår-spray og mere grapefrugtkerneolie.
Og så 3-4 gazepuder og selklæbende elastikbind (i sort - Hansen ser supertjekket ud!).

Jeg brugte Fucidin-salve i starten, men uden resultat.
Hanen har ikke fået antibiotika oralt - læste et sted, at pga. indkapslingen af bylden og snævre blodbaner i fødderne i det hele taget har det svært ved at nå frem til betændelsen.
Jeg gav dog urtepensil dagligt, da det var værst - og hvidløg )

Rådet om grapefrugtkerneolie dukkede op, da jeg googlede stafylokokker - bla. hos radiodoktoren.dk
Jeg havde også en høne med bumblefoot. Hendes sår gjorde jeg ikke meget ved, da hanen var vigtigere på det tidspunkt (havde jo ikke fået mine kyllinger endnu). Men jeg smurte det dagligt med grapefrugtkerneolie. Efter noget tid kunne jeg se, at såret havde løsnet sig, og jeg kunne nu hive det ud sammen med den underliggende klump 'stads', og derefter rense al betændelse ud. Hønen har indtil i dag ikke fået tilbagefald.
Da jeg så på et tidspunkt ikke rigtigt kom videre med hanen og havde læst om at lave en sukkerblanding med jod eller blå sår-spray på backyardchickens.com og begyndte på det, begyndte jeg på et tidspunkt også at blande grapefrugtkerneolie i sukkerblandingen. Det var først her, jeg virkelig begyndte at se resultater - men stadig: Laaangsomt...

Så ja¸hanen valser stadig stolt og uanfægtet rundt med sine damer og smider reserve-hanen på porten. Vist har/havde han ondt i fusserne, men aldrig så han ikke ville gå eller bare så meget som haltede.
Han står dog stadig til aflivning, for jeg tvivler på, at det helt kan forsvinde - men er også lidt nysgerrig på, om det faktisk kan lykkedes?
Så nu får han lige lov at oplære sine sønner i den rette førerhane-adfærd først.
(Så må vi se hvilken undskyldning jeg finder på næste gang )

[ina.....]

Mette du er altid så grundig, og tak for det.

[Tanja Pedersen]

Mette du er altid så grundig, og tak for det.

Det siger jeg også Mette. Tusind tak - også for hjælpen med Fredes sygdom .

[Lene Kongstad]

Super at læse om dine erfaringer og overvejelser omkring sådan en lidelse der nærmest er et fænomen.
Tak for din grundige gennemgang af dine oplevelser.

Min mor har også engang har gode erfaringer med grapekerneekstrakt.

[Mette Nygaard]

Da der er blevet linket til denne gennemgang for nylig, vil jeg lige afslutte historien og tilføje mine videre erfaringer:

Hanen kom aldrig helt af med sin fodbyld - den var simpelthen blevet for stor (på størrelse med en fem-krone!) og for dyb til, at jeg kunne komme den til livs. Men med en god, blød forbinding havde han et fint, humpefrit liv - indtil den dag jeg besluttede, at han måtte vige pladsen for en ung og friskere model

Jeg har ikke siden haft så voldsomme tilfælde - heldigvis!

Men ser stadig sår med/uden hævelse ind i mellem på mine ældre, tunge høner. Er foden hævet af betændelse, skraber jeg sårskorpen af, desinficerer med brintoverilte, drypper 1-3 dråber grapefrugtkerneolie, og lægger så en tyk, blød forbinding med gaze og selvklæbende elastikbind rundt om foden.
Kigger til såret efter nogle dage. Hvis det stadig er betændt, så får det en ny omgang brintoverilte.
Ellers bare nye dråber grapefrugtkerneolie samt ny forbinding - og så lader jeg ellers bare hønen gå med forbindingen til den falder af af sig selv (næsten).

Er der ingen hævelse men kun sår, og har jeg dårlig tid, lader jeg såret sidde, men vasker det grundigt og smører med grapefrugtkerneolie samt lægger den gode, tykke forbinding, som så bare bliver siddende til den ikke selv kan mere.

For ofte skal der ikke mere til end: En grundig rengøring og så en god, tyk forbinding i laaaang tid til at beskytte trædepuden - så går sår og hævelse væk af sig selv, da lidelsen oftest skyldes tryk-belastning (og mange gange forårsaget alene af hønens egen vægt…).

Så fortvivl ikke, hvis din høne får sår under og/eller hævet fussebasse
Ofte skal der ikke mere til end en god, blød forbinding.