Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Sammensætte nye og gamle høns  (Læst 9942 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline FruJakobsen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 47
Sammensætte nye og gamle høns
« Dato: 20 Juli , 2015, 19:09 »
Hej!

Håber der er nogle herinde der kan hjælpe mig med råd til hvad jeg skal gøre.

Jeg har fire høns og en hane på 2 1/2 og 3 år. Igår købte jeg fire nye høns på 20 uger.
De nye høns satte jeg i hønsehuset og så lukkede jeg af for de gamle høns+hane, så de gik ude i deres indhegning på 500 kvm.
Da det blev aften lukkede jeg op til hønsehuset, så de gamle kunne gå ind.
De kiggede på de nye, gjorde dem ikke noget, gokkede gevaldigt, og hoppede så alle op for at sætte sig til at sove for natten.

Da der blev lukket op her til morgen, gik de gamle ud med det samme, de nye blev inde.
I løbet af formiddagen har der været nogle kampe inde i hønsehuset. De gamle hakker de nye. Hanen hakker dem også.
Ved middagstid havde to af de nye vovet sig udenfor. Et par timer efter er der en frygtelig larm fra hønsehuset. Jeg går derover, og tre af mine høns har trykket to af de nye ned i et hjørne, og sidder ovenpå dem og hakker løs.

Jeg jager de gamle høns ud af hønsehuset og lukker af for dem, for at de nye kan få lidt fred.
Men desværre er der kun tre nye inde i huset. Den sidste nye er pist væk. Den er heller ikke udenfor i indhegningen. De må have fået jaget den helt ud.

Vi bor på landet, med marker hele vejen rundt, så det er helt umuligt at finde den. Kan det lykkes sådan en høne at finde tilbage?

Har i nogle gode råd til hvad jeg kan gøre imorgen, for at undgå at flere bliver jagtet helt væk. Skal jeg holde dem adskilt, så de gamle går ude og de nye inde?

Eller lader man tingene gå sin gang? Er det ikke for voldsomt når de gamle kanøfler de nye som beskrevet ovenfor, eller er jeg for pylret?  :)

Håber der er nogen der kan hjælpe mig... Vil helst ikke miste flere af mine nye høns!!

Vh Camilla

Offline Bjørnemor

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 92
Sv: Sammensætte nye og gamle høns
« Svar #1 Dato: 20 Juli , 2015, 21:36 »
Har du mon mulighed for at lave en indhegning i din indhegning? Så de nye er adskilt fra de gamle men at de kan se og høre hinanden? Jeg har gode erfaringer med at sætte nye og gamle sammen ved at de lærer hinanden lidt at kende først.
De vil naturligvis alligevel hakke på hinanden for de nye er jo nederst i hierakiet, men det plejer at gå nogenlunde stille for sig.
Lykkelig ejer af
8 høner af blandede racer (araucana, kobbermaran, mm)
1 smuk og rolig hane
2,0 katte

Offline Nielsen86

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 151
Sv: Sammensætte nye og gamle høns
« Svar #2 Dato: 20 Juli , 2015, 22:32 »
Det lyder lidt voldsomt.. Har aldrig selv haft så store problemer med det.. Har så dog også 3 gårde lige op af hinanden og de nye får altid den midterste når ikke mine slagte kyller går der og får på den måde syn for sagen med de andre.. Men ellers har jeg hørt et gammelt råd om man skal sætte de nye ind og aftenen når der er mørkt og hønsene sidder på pinden det skulle eftersigende gi en mere smertefri sammensætning hvorfor er jeg ikke helt sikker på men mener det er noget med at de på den måde kommer til at virke som nogen der har været der længe.. Ved ikke om det passer.. Kan bare huske mon gamle farfar sagde sådan..
Mvh kenneth.
1,5,5 tværstribet plymuoth rock (stor)
1,6,13 sort austrolorps (stor)
0,1 dejlig kone
1,0 knægt
1,0 dansk svensk gård hund
0,1 brun labrador

Offline Hans-Kurt

  • Global Moderator
  • Indlæg: 2 000
Sv: Sammensætte nye og gamle høns
« Svar #3 Dato: 20 Juli , 2015, 23:42 »
Det er ikke klogt at sætte nye høns ind til en etableret flok. Det vil aldrig kunne ske uden voldsom ballade. Man skal altid foretage sammenføringen etapevis.
Først skal de to flokke se hinanden an, med net imellem i en rum tid.
Så kan de få nogen tid sammen daglig, i omgivelser der er tilpas store ( lavest rangerende skal kunne flygte og få fred). Men stadig sove hver for sig.
Efter et par måneder kan man så - under opsyn - forsøge at sammenføre dem en hel dag, men skille dem igen, hvis der ikke er nogenlunde våbentilstand.

Ovenstående er selvfølgelig MEGET omstændelig, men ikke desto mindre til at holde ud, for alle tre parter (gl flok, ny flok og en selv  ::)).

Men at gå og være urolig konstant, for at der er høns der får tæsk hele tiden, er heller ikke til at holde ud.

Nogle racer er nok mere nemme at sammenføre end andre. Nogle dyr er også mere tolerante i deres omgang med artsfælder end andre. Så generelt - man må nok forsøge sig forsigtigt, så der ikke sker voldsomme overfald.

Min erfaring er, at 3 hold fjerkræ, 8 Brahma kyllinger, 15 Barnevelder kyllinger og 1,3 Brahma efter 11 uger stadig ikke er fuldt integreret. Men det kan dog lade sig gøre at spise sammen, men ikke ret lang tid af gangen Nogle gange glemmer den ene flok, at den anden er der og de går side by side, men igen kun få sekunder af gangen. De 3 Brahmamadammer´s største fryd, er at give en ikke anende kylling et ordentligt hak. Det er jeg lidt træt af, men kan jo kun se til, da de SKAL være sammen på nuværende tidspunkt - basta ???

Offline FruJakobsen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 47
Sv: Sammensætte nye og gamle høns
« Svar #4 Dato: 21 Juli , 2015, 20:31 »
Tusind tak for jeres svar  :)

Jeg fandt den forsvundne høne i aftes, så det var dejligt.

Jeg har fået delt deres indendørs område op med et trådnethegn, så de kan se hinanden, komme tæt på hinanden, men ikke hakke hinanden.

Det er gået fint, der har ikke været ballade. De ny har endda lagt to æg i de kasser jeg har stillet ind til dem.
De gamle har dog boykottet æglægningen i deres redekasse. Men mon ikke de tilgiver mig på et tidspunkt.

Hvor længe tror i jeg skal lade dem gå på denne måde, inden jeg lader dem komme sammen igen, under opsyn selvfølgelig  :)

Offline Hans-Kurt

  • Global Moderator
  • Indlæg: 2 000
Sv: Sammensætte nye og gamle høns
« Svar #5 Dato: 29 ſeptember , 2015, 18:34 »
Fik ikke givet dig et svar - den gang - hvordan går det ellers  ::)

Offline FruJakobsen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 47
Sv: Sammensætte nye og gamle høns
« Svar #6 Dato: 29 ſeptember , 2015, 21:19 »
Hej!

Det går rigtig fint. Jeg tror det var en fordel at jeg har en hane. Han fik ret hurtigt et godt øje til de nye høns, og tog dem under sine vinger.

Jeg delte hønsehuset op med trådnet, så de kunne gå og kigge på hinanden. Efter 1 1/2 uge begyndte vi at lukke dem sammen ude på det store udendørs areal de har, og hanen var hurtig til at gå imellem når de gamle høns ville hakke de nye. Der gik nok ca to uger inden der var helt ro på, men ingen kom til skade.

Så det endte godt hos os  :D

Hvordan er det gået med dine sammensatte flokke?

Offline Hans-Kurt

  • Global Moderator
  • Indlæg: 2 000
Sv: Sammensætte nye og gamle høns
« Svar #7 Dato: 29 ſeptember , 2015, 21:52 »
Det var godt dine dyr fandt ud af det. Jeg tror også, at en hane er guld værd, når der opstår uro blandt hønerne.

Mine 3 flokke, hvis man kan sige sådan, har det fint sammen. Nu går de alle helt frit rundt på min gård. De går faktisk hver for sig, og sover på pind hver for sig - grupperne altså.

De kan dog godt spise sammen, især når der vanker godbidder.  <H

Det er faktisk kun de gl madammer (Brahma hønerne) der fortsat hakker ud efter de andre. Så alt i alt er det ok.

Her for leden kom de to skrukker jeg har tæt på hinanden, og røg i totterne men avlshanen kom styrtende og stoppede det, så han er rigtig god.

Offline FruJakobsen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 47
Sv: Sammensætte nye og gamle høns
« Svar #8 Dato: 30 ſeptember , 2015, 20:54 »
Ja de kan sørme være hårde ved hinanden de "damer", godt at din hane kunne få styr på dem. Det er ikke så rart når de får gjort skade på hinanden.

Offline Annabelle Maj

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 13
Sv: Sammensætte nye og gamle høns
« Svar #9 Dato: 11 Oktober , 2015, 10:05 »
Jeg har lige fået to nye høns som skal sættes sammen med de tre gamle.
Uheldigvis er det gamle kuld bestående af to haner og en høne.
Jeg forstår ikke rigtig deres samarbejde.
Jeg havde håbet at lederhanen havde hjulpet de to nye lidt på vej ude i gården men nej den hjalp den mindre hane med at hakke de to nye.
Øv og de nye hakker den gamle høne.
Altså totalt indviklet men mon ikke de bare skal have lidt tid sammen  :)
3 store kochin - 3 kaniner - 1 hund

Lene Skelmose

  • Gæst
Sv: Sammensætte nye og gamle høns
« Svar #10 Dato: 11 Oktober , 2015, 11:00 »
Jeg har lige fået to nye høns som skal sættes sammen med de tre gamle.
Uheldigvis er det gamle kuld bestående af to haner og en høne.
Jeg forstår ikke rigtig deres samarbejde.
Jeg havde håbet at lederhanen havde hjulpet de to nye lidt på vej ude i gården men nej den hjalp den mindre hane med at hakke de to nye.
Øv og de nye hakker den gamle høne.
Altså totalt indviklet men mon ikke de bare skal have lidt tid sammen  :)

Eller gør som Hans Kurt foreslår. Lad dem gå som to flokke der får tid til at se hinanden an - både indenfor og udenfor- hvis du har mulighed for det . På et tidspunkt - hav tålmodighed et par uger eller mere - så luk den udvendige indhegning op så de gamle høns kan gå derind. De nye vil søge derind i sikkerhed og de gamle kommer på fremmed territorium når de går derind - giver en mere lige magtbalance. Jeg bruger metoden og det fungerer uden den store dramatik.
« Senest Redigeret: 11 Oktober , 2015, 11:04 Fra Lene Skelmose »

Offline Annabelle Maj

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 13
Sv: Sammensætte nye og gamle høns
« Svar #11 Dato: 11 Oktober , 2015, 11:16 »
OK
Tak for hjælpen og det skal helt sikkert prøves /o
3 store kochin - 3 kaniner - 1 hund