Hej med jer
I starten af året fik jeg en række gode råd herinde i forbindelse med en hjemmelavet (DIY) rugemaskine. Jeg har vedhæftet et billede af resultatet. Her er lidt tilbagemeldinger på projektet
Jeg tog udgangspunkt i et køleskab med en dejlig termorude i front. Til stor glæde for hele familien og samtidigt med et meget lille energi forbrug. Herudover er det udstyret med en PID termostat og varmelegme fra America og en 12 v blæser med styring. Varmelegemet og blæser sidder i toppen over en en træplade ”falsk loft”.
Der er skrevet rigtigt meget om DIY rugemaskiner på US hjemmesider. Det er i princippet ret enkelt at ombygge. MEN nu havde jeg en ambition om helt ens temperatur (+/- 0,1) i hele området (2 lag med plads til 42 æg), hvor der skal være æggebakker. Måske er det et lidt hysterisk mål? Det krævede dels en mere grundlæggende ombygning efter første udrugning med kun et enkelt lag og herefter mange finjusteringer. Problemet med et (ihvertfald mit) køleskab er, at det ikke er helt symmetrisk mv. Det resultere i, at luftstrømmene (varmen) er meget svært at få på plads i hele området med den tolerance jeg ville acceptere. Det er nok sidste gang jeg laver en rugemaskine med udgangspunkt i et køleskab.
Det er dog lykkedes, med diverse små finjusteringer og 100 vis af temperatur målinger.
Første rugning blev med en klækningpct. på ca. 75 pct. ud af de befrugtede æg. Jeg har nu gang i 80 Marans æg, der er sendt med post fra Tyskland og Frankrig. Det ser ud til at være godt gang i de 50-55 æg her på 11. dag

Det er jeg ovenud tilfreds med.
Vh
Thorbjørn