Giv dem alt det de har lyst til. Det der ligger tilbage fjerner du ved sengetid, så det ikke ligger og frister andre dyr i nattens mulm og mørke. Det kan godt være, at de ikke vil spise så meget grønt i begyndelsen, hvis hønsene kommer fra en forhandler, hvor de kun har fået pillefoder, men tilbyd dem lidt hver dag, så kommer det hurtigt.
Du kan også smide en balle halm i hønsegården og så smide et mål vildtfuglefrø ude i halmen. Det kan hønsene få timer til at gå med.
Godt grønt at starte med kan være salatblade, tomater, grønkål og diverse frugt. Avocado kan de ikke tåle. Mine gider ikke sådan noget som hvidkål, løg og gulerødder, men prøv dig frem.