Hej Forum,
Min ene New Hampshire læser utroligt dårligt. I Jørgen Liljensøes bog, samt andre, står der at det er meget sjældent at en New Hampshire lægger sig skruk. Ikke desto mindre har madammen lagt sig skruk, og er ganske særlig pernippen med at blive forstyrret. Hun skyder ryg og fjer og napper meget ivrigt ud!
Jeg havde en orpington der lagde sig skruk 3 uger før påske, og mere sød og rar høne har jeg næppe oplevet. Hun lod sig overføre til kyllingehuset på rede med æg og tog imod det og rugede ud og passede kyllingerne til UG.
Min NH der imod har lagt sig stædigt i hønsehuset, og tog ikke imod at blive lagt over i kyllingehuset (der er tomt) på en rede med æg. Hun brød ud og spænede frem og tilbage i huset for at finde "hjem" igen.
Vi har nu lagt hende på plads i hønsehuset, med et par græstørv og en plade til adskillelse sådan hun bliver mindre forstyrret af de andre æglæggende høner.
I går kom der 11 æg under hende, så ser vi om forsøget lykkedes
