Jeg gjorde som Wanda, da jeg fik tre skrukker på én gang i august (mine første)

. Jeg har normalt to redekasser i huset, men stillede en ekstra ind (også med to redekasser i). Jeg fjernede de nylagte æg hver dag, for hønerne ville selvfølgelig helst lægge æg hos skrukkerne.
Jeg lod mine skrukker blive i hønsehuset, da kyllingerne klækkede, og det gik superfint

Syv af mine otte æg klækkede, og jeg fik de fineste kyllinger. Det ottende var ubefrugtet.
Der gik lidt ged i æglægningen med de andre høns, for skrukkerne dominerede meget, lige da kyllingerne var klækket, så de andre høns begyndte at lægge deres æg under hønsehuset, og et sted i haven, men det gik ret hurtigt over.

Det var sjovt at opleve, hvordan skrukker og kyllinger bare var en integreret del af flokken.
Jeg har to skrukker i hønsehuset nu, den ene er faktisk en ung høne fra det kuld, der klækkede d. 28 august, så nu er cirklen sluttet. Æggene er jeg meget spændt på, for det er dværg arucanaæg, som jeg har haft med hjem i onsdags; der har været meget diskussion i en anden tråd omkring rugeæg.
Jeg vidste jo at jeg ville have æg med hjem, så jeg skulle jo have programmeret mindst én høne til at blive skruk (min "rugemaskine" er jo af de virkelig professionelle, der vender æg flere gange i døgnet, altid har rigtig temperatur og fugtighed

). Jeg fik det udmærkede råd her, at lægge nogle golfbolde i en redekasse, og det gav ganske rigtigt to skrukker indenfor 3-4 dage, så det at du lader din høne ligge på nogle kunstige æg er bare fint.
Du skal være opmærksom på at dine rugeæg skal hvile i 24 timer efter transporten, inden du lægger dem under hønen.
Held og lykke med dit foretagende, alle de ting Wanda skriver omkring spørgsmål, følelser osv osv kan jeg fuldt ud tilslutte mig. Da hun fik sine kyllinger netop nu, var det i den grad en déja vu oplevelse for mig
