Min ene hanekylling gjorde alt hvad den kunne i morges for at fremkalde et gal. Det lød nu mere som en hestevrinsken. Han bliver ni uger på søndag.
Igår var der alvorlig slåskamp mellem ham og hans bror. De blødte begge fra hovedet og havde skrammer under fjerene, da jeg undersøgte dem.

Det var ikke en direkte dødskamp men heller ikke noget der bare var for sjov.

Håber at de fandt ud af hvem der skal styre nu, så der ikke bliver mere ballade.