Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Nyt hønseslot  (Læst 2004 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline TinesHøns

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 125
Nyt hønseslot
« Dato: 11 November , 2013, 13:13 »
Da vi i sommers fik høns, købte vi et af de deres ikke helt holdbare hønsehuse. Det har dog stået, så det stod under overdækningen i hønsegården, så hønsene er ikke blevet våde  /o Dette hus står på stolper.

Nu er vi så heldige, at min farbror har lavet et hønseslot til os :laugh: og ja, det bliver vist et hønseslot. I udvendig mål er det 2 x 3 m og 250 cm højt. Fantastisk  *o

Mit spørgsmål er så hvilket fundament skal vi lave (det duer ikke med at støbe et fundament). Vi har leca blokke og fliser til brug hertil. Skal vi lægge voilernet under fundamentet og gulvet?

Skal vi evt lave en "ramme" af blokkene og gulvet af fliserne?

Indput modtages gerne  :)
Mvh Tine

0,3 dværg orpington
0,2 orpington, stor
0,0,4 wyandotter stor
0,0,3 maran
0,0,4 blandings kyllinger
1,0 ægtefælle
2,1 børn
0,1 huskat

Offline alrk

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 221
Sv: Nyt hønseslot
« Svar #1 Dato: 11 November , 2013, 19:18 »
Hej,

Det som jeg har gjort er meget tæt på hvad i vil have, tror jeg.

Jeg ville ikke støbe i haven, jeg synes det var noget møg at slæbe rundt på osv.

Jeg gravede ca. 20cm ud i den rette størrelse til huset, satte leca blokke 19x49x10cm ned langs kanten så smed vi to lag 10x10cm rionet ned, forskudt så der kun er ca. 5cm åbninger i det og i "spænd" mellem lecablokkene. Rævefar kan lige så godt opgive på forhånd!  ;D Derefter en gang sand hen over rionettet.

Dernæst monterede vi med karmskruer (typen der fastholder afstanden mellem de to ting man vil fastgøre) en trykimprægneret reglar i 45x95mm ovenpå lecablokkene (leca blokken er 10cm, reglaren er 9,5cm bred det ser faktisk OK ud) sådan at jeg har et fundament med en fin ramme i træ ovenpå mit leca fundament, som jeg let kan forankre mit hus på.

Trærammen forenkler det at få fundamentet fuldstændigt i vatter da det kan justeres nemt med karmskruerne. Og det er let at montere mere ovenpå trærammen.

Huset er forankret 9 steder med patentbånd. Det går ingen vegne.
0.2 Faverolles
1.1 Orpington
0.1 New Hampshire
0.1 Isa Brown - Pensionist
0.2 kryds Faverolle kok på New Hampshire