I princippet kan alle høner gå sammen. Der er dog altid risiko for at nogle begynder at mobbe nogle af de andre. Det er jo levende dyr, og der kan sjældent gives garantier for opførsel, men for det meste går det nu fint. Hvis du skal have en hane, skal den dog være af dværgstørrelse, da en kæmpestor faverolleshane vil være alt for hård ved en lille dværg-silkehøne når han træder den.