Sidste år skrev folk her på forum, at deres første gåseæg var lagt mellem starten af februar og midten af marts.
Æg fra gåsens første sæson er tit forholdsvis små, og fertiliteten kan være ringere. En ung gase har ikke altid helt styr på det der med befrugtning.
Nogle gåsepar klarer alting fra første sæson, men det er meget almindeligt, at de bruger den første sæson til at "øve sig". Så det er ikke sikkert, at din gås selv klarer rugningen i år. Generelt er gæs dog rigtig gode til både rugning og gæslingepasning.