@OleBaun
Vi bor heldigvis lige op af en c vej, så vi får fjernet den værste sne mellem kl 04 og 20 hver dag. Til gengæld kan vi ikke komme til eller fra vores hus om natten, hvis det sner meget eller hvis det fyger. Min mand brugte 2 timer fredag aften på at grave 7 biler fri af fyge-sne på de ca 700 meter, der er mellem vores hus og den nærmeste by - to af bilerne var firhjulstrækkere! I betragtning af hvor befærdet vejen er så er det skørt at det kun er en C-vej. Vores bil er ret lav, så med meget sne kommer vi ingen vegne - men derfor synes jeg nu alligevel at det er sjovt at køre i! Jeg ville nok også synes sne var træls, hvis jeg skulle gå så langt i sneen som dig hver dag
Men hønsene er glade, og jeg vil forsøge at lave nogle stier der er rene for sne, hvis/når der kommer ny sne, så de alle kan komme ind under de store buske, hvor sneen ikke kommer ind. Jeg fandt min La Bresse høne på låget af vores minirensningsanlæg en af de første dage, hvor sneen var her. Hun var totalt sneblind og var gået til det store mørkegrønne låg, som der ikke var sne på. Hun var lige til at samle op (hvilket hun normalt ikke er), så jeg gik med min yngste søn på den ene arm og La Bresse hønen under den anden. Hun har ikke været ude i sneen efter det, men en flok af de andre har været ude og gå deres normale runder hver eneste dag.