For 10 år siden flyttede vi (en københavner og en amerikaner fra Los Angeles) fra København til vores lille landsby omgivet af gårde med rigtige landmænd.
Vi skulle selvfølgelig have høns i haven og anskaffede en lys sussex hane og fem høner. (Hanen hed Hans, og han var bare verdens bedste og flotteste hane - jeg savner ham endnu.)
Vi lukkede dem ud i haven efter et par dage i hønsegården, og de klatrede op på kompostbunken, over hegnet og ind i naboens have.
Husk nu, vi kom fra København! Vi fór efter dem for at genne dem tilbage i haven; men Hans førte dem bare ind i næste have.
Vi havde styrtet rundt efter dem i en timestid, da vores næstnabo kom ud i sin have, hvor vi var på det tidspunkt, og fortalte os, at de selv finder hjem om aftenen!!!!

Det vidste vi ikke. Jeg vil vædde på, at de grinede godt af københavnerne i vores landsby de næste dage.
Der er stadig nogen, der kalder mig "Hønseeksperten".
