Jeg har lidt uro i teenager-gården i dag på de fire kyllingers 7 ugers fødselsdag.
Fartstriben - som er en spædt galende hanekylling, men den absolut største og tungeste af de fire kyllinger, får smæk idag. Han er faktisk lidt ked af det og har flere gange holdt sig lidt i baggrunden. Det er hans grå søster/bror som har set sig gal på ham og giver ham smæk. Det har set lidt voldsomt ud et par gange, så grå kylle har været for sig selv for at køle lidt af en times tid.
Min undren går på: hvis det er spæde hanekampe, ville Fartstriben så ikke slås med? Det gør han ikke - han forsvarer sig ikke over for grå kylle, men tager imod hakkene..dukker sig og jamrer.
Kan grå kylle være en hønekylling, som blot er blevet sur på sin bror, og dette så er grunden til, at han ikke hakker igen?
Fartstriben er ellers nok fremme i skoene, sund og rask og ellers bestemt ikke uden for fællesskabet.
Dagens to uvenner er til højre på billedet