Jeg er gået helt væk fra starterfoderet, fordi skrukken afviser det blankt. Jeg har prøvet at hælde det i et kyllingetrug og lægge en sten over, for at skrukken ikke skal vælte det, men det har hun haft held med alligevel ind til nu. Sidste år smed jeg 14 kg starterfoder ud (der gik mug i det til sidst). I dag giver jeg kværnede hønsepiller (kværnet i en kaffekværn), undulatfrø og hirsefrø, og kyllingerne bliver store og fine selv om de ikke får starterfoder. Efter en uges tid får de dagligt noget kyllingeguf et par gange dagligt bestående af kogt æg, lid kød, noget grønt fx skvalderkål, knust hvidløg og undulatfrø.