Vores kat

[Nielsen]

Jagtede en fasan i sidste uge, lå og lurede og gjorde flere udgreb efter den.

I dag har hun så snuppet en skovdue, dem har jeg ellers nydt synet af hver aften i et af de høje træer. Det er da ellers en pæn stor mundfuld for en lille hunkat synes jeg, hun er halv maincoon men ikke større end en alm. huskat.

Så jagt instinket er der da uden tvivl, super musefanger.

Undrer mig over hun lader hønsene være...

[Rixen]

Tror der er noget med de maincooner. Jeg har en kat der er halv maincoon og halv norsk skovkat. Det er også en rigtig jæger 

Måske er der ikke udfordringer i at fange kyllinger.

[luffe]

 

[Tskoglund]

Jeg har Burmesere,som så er en ret lille kat.

Heldigvis går de bag hegn,for ellers er jeg sikker på at de ville jage hønsene
Og hvad de lige ville stille op med sådan en mundfuld-
selv da jeg havde Orpington,som jo er pænt store,sad de på lur efter dem
Min eneste løse kat,er skrækslagen for hønsene,og går i en stor bue uden om-han kan ellers godt fange fugle,mus og rotter

Tine

[Ankerine]

Her morer vi os ofte over årets killinger (landsbyens katte "hænger ud" på vores terrasse) når de prøver at snige sig ind på en eller flere høns, der fredeligt går rundt og piller kattetørfoder. Halerne pisker, de sniiiiger sig fra blomsterkrukke til blomsterkrukke - nærmere og nærmere på den udvalgte høne. På et tidspunkt opdager hønen hvad der foregår og går hen mod den store jæger, lægger hovedet på skrå og klukker lidt spørgende. Killingen bliver meget forskrækket over lige pludseligt at stå SÅ TÆT på sit "bytte", laver "fastelavnskat" med skrutryg og tyk hale - og spæner så i sikkerhed hos mor eller bag en fjern krukke. Sådan kan det foregår mange gange i løbet af vores morgen- eller eftermiddagskaffe.... Skønt med en terrasse med dyreliv lige uden for de store vinduer . Og der er ingen genudsendelser . Det er også sjovt når de små rovdyr sniger sig ind på hankattene, bare for at blive indfanget af en stor pote, vendt om på ryggen - og vasket på maven . 

[Lone]

Her har vi en meget speciel killing fra sidste sommer, hans ego er som en gravhunds, størrelsen vel ca. 3 kg.
Da han fik udgangstilladelse for første gang, var kursen sat mod hønsegården og de store 'gråspurve'. Den første dag var strømmen til elhegnet taget fra, da vi brugte stikket til til andet formål, så han brugte meget tid med at hænge omkring hegnet og skærer tænder. Anden dag var strømmen sat til, vi så ham ikke prøve det af, men lige med eet, var de høns ikke spændende mere. Og har ikke været det siden.
'De er vel sure, de rønnebær..!'