Tak Rudy, det var pænt af dig at skrive, somme tider føler jeg nemlig, at jeg er lidt for meget hønemor, når jeg render hos mine høns i tide og utide. I år er det første gang, jeg har kyllinger, som ikke går med en skruk, så der er meget at lære.
De her er simpelthen så søde og sjove, det virker nærmest som om de er på speed eller har ADHD alle sammen, de tonser rundt, springer buk, spiller sig op overfor hinanden og er nærmest ved at overfalde mig, når jeg kikker til dem (nu kommer madvognen nok

)
Selv de kyllinger, der går med skruk kommer styrtende, når de hører min stemme, det er da lige til at blive glad over.

Jeg læste en artikel i det grønne blad for et par år siden, hvor der stod noget om kyllinger, kyllingemoder og varmeregulering, og jeg har forsøgt at "hærde" dem så meget som muligt, for sådan som jeg læste det, er det vigtigt, at de bliver udsat for temperatursvingninger i deres første levedage for at lære en rigtig varmeregulering.