Hej Trine
Jeg har flere gange ladet 2 høner ruge i samme rede, men jeg har ikke gode erfaringer med det, æg bliver trådt i stykker, når andre høner lægger æg hos mødrene, og æg kan blive liggende uden for varmen uden at mødrene reagerer.
Jeg har brugt arlas mælkekasser med kyllingnet rundt om, og med en flise til at holde kassen på plads, så kan mødrene ligge på hver deres portion æg og stadigvæk se hinanden, og komme op hver for sig. De har ligget i rederne, så der var god plads til hønerne.
Du behøver ikke at isolere dem yderligere.
Men hvis du ikke ved hvor lang tid der er ruget på æggene, risikerer du at de klækker over flere, måske mange dage, og det er noget roderi, måske kan du styre det ved at lade den ene høne ruge videre mens den anden passer kyllingerne efterhånden som de klækker.
Held og lykke med projektet.