Da jeg kom hjem fra arbejde i dag, lukkede jeg hønsene ud, som jeg plejer, sammen med deres kyllinger.
Silkehønsene plejer at gå lidt op i haven, medens blomsterhønsene bliver lidt længere nede.
En time senere går Rie ud i haven, for hun kan kun se den ene af silkekyllingerne, vi har to Splash kyllinger tilbage.
Hun leder først foran huset, så nedenfor huset, og finder den bare ikke.
Lige neden for vores trappe er der et lille bed, hvor der er et ophøjet bed med en stor balje med vand i, og da hun går forbi ser hun, at der er noget med vandoverfladen, som ikke rigtigt.
Hen og kikke, og der ligger den ene kylling, kun lige med nød og næppe med lidt hovede og næbbet ovenvande, helt iskold.
Den bevægede sig næppe, så ind i huset, og kalde på mig.
Vi varmede et par viskestykker i microen, som den blev hyllet ind i, men der var stort set ikke liv i den.
Rie nulrede og tørrede den, for at få blodomløbet igang, og sørme, om ikke der efter et stykke tid blev liv at spore.
Da vi så kunne se, at den nu trak vejret, tog jeg den i viskestykket, og så ind under skjorten, med den ene hønd på fødderne, for at give varme den vej, og så ½ time foran fjernsynet, og i løbet af den tid blev der mere og mere liv i den, men den rystede som et espeløv.
Da jeg fornemmede, at den nu var ved at være oppe igen, tog jeg den med ud i deres lille hønsegård, og satte den i et roligt hjørne i solen.
Den sad længe helt stille, det sjove var faktisk, at da jeg satte de voksne samt den anden kylling ind til den, spurtede den anden kylling over til den, og lagde sig helt på siden ind til den forfrosne kylling, det var så sødt at se på.
Her til aften var den helt ovenpå igen, så nu håber jeg bare, at den ikke bliver forkølet af den tur, den var ihvertfald milimeter fra at dø, da Rie samlede den op.

, Rie