Her er lige en lille fortælling fra min hønsegård. Den fortæller hvorfor jeg bare er så glad for mine høns.
Jeg gik i hønsegården efter en lidt irriterende arbejdsdag. Satte mig på hug ved mine wyandot-kyllinger, fordi jeg lige ville se, om jeg kunne gætte hvilket køn de er.
Straks kom de 3 ud af 4 silkekyllinger løbende, og sprang op på mine knæ, og videre op på armen. Der satte de sig godt tilrette med et par tilfredse pip, puttede hovederne under vingen, og satte sig trygge til at sove.
Det er da vildt hyggeligt, og glemt var en træls arbejdsdag
