Jeg har gemt dunene fra mine gæs, når de er blevet slagtet. På den måde får jeg ad åre samlet til noget garanteret mishandlingsfrit sengetøj.
Det kræver selvfølgelig noget tålmodighed, da jeg kun har haft to gæs ad gangen. Planerne er også udskudt på ubestemt tid, for gåsen Keld kommer ikke på julebordet. Til gengæld ligger han og hygger i sengen hver nat, og da han er i fældning, har jeg masser af dun og fjer omkring mig...