Jow, jow... Jeg tror bestemt det har været et syn for guder at se mig ligge på knæ i hønsehuset, med en skaldet høne i favnen, og en tube solcreme i hånden

. Bortset fra det, så trængte cremen hurtigt ind, og i dag ser hun meget pænere ud, så hendes bofælle der også mangler lidt fjerdragt, får også lidt creme i aften. Dog var det en lidt sær fornemmelse at smøre sin høne ind - lidt lige som at gnide en god grillkylling ind i salt og olie, inden den skal på grillen

.
Jeg har to haner i gården, men de er endnu kun store teenagere - 4 mdr. gamle - og selv om den ene er begyndt at vise interesse for det andet køn, er det ind til videre kun mine tre, store, hvide høns der falder i Jokkemands smag

. Hanerne er i øvrigt kobberfarvede maraner, så de er alt for store til de små araucana'er (de skaldede), og planen er derfor at de skal have deres eget hus, så de ikke behøver en minkpels til vinter for at holde varmen, fordi Jokkemand har trådt dem

.