23. december 2025
Det der nu skete i bøgelunden, var en årlig tilbagevendende begivenhed. Det havde været en årlig fest når nisserne bekendtgjorde hvor deres julefest skulle afholdes og især hvem der blev inviteret med. Derfor var mange i dag forsamlet for at høre nissernes budskab og om de var heldige at være udvalgt til at deltage.
Som de der blev inviteret blev meget glade, blev de er ikke blev tilsvarende kede af det. Men i år ville alt blive anderledes, hør nu blot:
Nissefar kom kort tid efter ud og det mindste nissebarn var på en kuvert. Nissemor bar på en fin gammel skammel, som hun forsigtigt stillede på den store flade kampesten der lå umiddelbart uden for indgangen til nissernes bo under bøgen.
Nu gik nissefar med rank ryg og hævet ansigt langsomt hen til den gamle skammel. Rakte hånden ud mod det lille nissebarn, som med det buk afleverede kuverten til sin far. Nissefar trådte op på skamlen, og sikrede sig af den stod stabilt. Tog med et raskt tag fat i kuvertens top og åbnede den, trak en gul seddel ud og åbnede den, så teksten blev synlig.
De ældre deltagere i denne ceremoni huskede fra tidligere år, hvor lang listen plejede at være. De gyste nu ved tanken om hvor få navne årets liste kunne indeholde, så kort den så ud til at være. Skulle der nu også spares på julefesten – det var næsten ikke til at bære.
Nu begyndte nissefar at læse op – de færreste lyttede efter de indledende ord, for HVEM SKULLE MED. Det var det vigtigste for alle der stod rundt om nissefar.
Og så kom det: ”I år ændre vi på hvem der skal med  i morgen aften” Der gik et suk og en gysen gennem alle. ” I år er” nissefar holdt en pause – man kunne høre et bøgeblad falde til jorden, så stille var der. ”I år er I ALLE inviteret med” sagde nissefar højt og smilede bredt.
Atter gik der et sug gennem mængden af dyr og højlydt jubel brød ud. Nissefar hævede begge hænder og manede til ro. Der blev stille og han fortsatte – men da vi så bliver mange, kan det ikke foregå i vores hjem, derfor vil festen blive holdt oppe i stalden ved køerne og I skal alle hjælpe med til at pynte op i morgen, så alt er klar til den 24.
Vi mødes alle deroppe kl 13 og hjælper med pyntning af juletræet og borddækningen.  Men husk, I skal alle komme forbi den 24. – her – da I skal hjælpe med at bære maden.
Nu kan det nok være at der blev en snakken og en råben. Det var en meget dejlig overraskelse, at alle skulle med.
Ida kunne ikke vente med at fortælle Gitte de gode nyheder, så hun nærmest fløj over til naboens hønsegård, hvor alle dens beboere stod klinet op af hegnet, spændt til det yderste på hvem af dem der var blevet inviteret.
I er ALLE inviteret, råbte Ida længe før hun var fremme ved hønsegården – ALLE. Så brød jublen også ud her, men for lige så hurtigt at glide over i tavshed, for de kunne jo ikke deltage, de blev jo ikke lukket ud – og lågen ville jo under normale omstændigheder blive lukket når naboen kørte sidst på eftermiddagen – lige før tusmørket.
Havde høns haft øre, ville de hænge med dem nu :O)

22. december 2025
Ikke at Fodermesteren ville slå Knold, det kunne han ikke finde på, men måske ville det have stået på tørkost og ikke suppleret med godbidder et stykke tid.
I dag var ikke anderledes en andre dage for Ida, hun skyndte at gå ned til Hønsegården hos naboen, for at møde Gitte. Og dog, for en ting var forandret, Gitte var spæret inde, som følge af de to nye høns.
Ida var ikke den eneste fra sit hønsehus, hun blev fulgt af flere af hendes egne brødre og andre hanekyllinger af hendes hus. Alle kyllinger fra i sommer var jo på vej ind i voksenlivet og derfor ændredes deres adfærd og interesser sig også. Hanekyllingerne var begyndt at efterligne deres far – de forsøgte sig ud i hanegal – ikke alle lige smukt :O).
En pæn lille flok af unge dyr stod nu øverst på skrænten og kikkede ned på Gittes hønsehjem. Gitte og de øvrige i husstanden var ude i gården, klar til at komme ud, når naboen snart kommer for at fodre.
Der kommer naboen kørende, så alle stimler sammen ved lågen ind til hønsegården, er det i dag de atter får lov til at komme ud ?. De to nye beboere har alle taget imod uden vrøvl, ingen kamp om maden, ingen uenighed om hvem der sover hvor inde på natpindene. Selvfølgeligt har der været lidt skærmysler i løbet af dagen, når de roder i jorden eller skal deles om pladserne i støvbadet, men ikke mere end de sammenstød den gamle flok havde før de nye.
Så mon ikke naboen lukkede op i dag – nej desværre – han var som altid meget forsigtig med at åbne lågen og sikre sig der ikke smutter en høne forbi. Han havde kun lidt tid i dag til fodringen, så derfor var det særligt vigtigt der ikke kom nogen forbi ham.
Han havde vand og korn med, det fristede også de sultne, men Gitte var også fikseret på at komme ud. Alle var jo klar over, at det enten var i dag og måske senest i morgen det ville blive offentligt gjort hvem der skulle til julefest hos nisserne. Alle var naturligvis meget spændte – er jeg den heldige – åh det var næsten lige så spændende som da askepot blev bedt til bal på slottet i Walter Elias Disney’ tegnefilm.
Ida og hendes brødre trak nærmere – de fik også en gang imellem en håndfuld kerner, enten majs  eller hvede, når naboen fodrede – i dag var det bønner – kogte bønner – det var noget helt nyt – de prøvesmagte den håndfuld der blev dem tildelt. Ja ja det var vel ok – men smukke Søren – en af Ida’s brødre så sit snit til at smutte ind i hønsegården da naboen åbnede lågen. Naboen var mere optaget af, at ingen slap ud, så han overså muligheden for at en kunne komme den anden vej. Og svup, stod smukke Søren inde i gården.
Det var en streg i regningen for naboen. Men lige nu og her viste han ikke hvad han skulle gøre, så han lukkede lågen bag sig og begyndte at fylde vand og foder i de dertil opstillede beholdere.
Nu hørtes der larm og uro over fra bøgelunden, det lød som om der stimlede en masse sammen – det ville Ida og hendes søskende og andre fra Fodermesterens hønsegård – som var kommet til i mellemtiden ikke undvære, så alle hoppede og sprang det bedste de havde lært ud på vejen, ned af vejen og over grøften og ind i bøgelunden.
Rigtigt – der var forsamlet mange af egnens dyr, ja de stod næsten skulder ved skulder.
Naboen undrede sig over hvorfor alle forsvandt så hurtigt. Hans menneskehjerne kunne ikke opfatte hvor slukøret hans høns blev, da de ikke kunne følge med de andre. Kun smukke Søren havde sine tanker helt andre steder :O)

Ja lad os håbe det holder sig i det område.

Har du eventuelt prøvet med rovfugleskræmmere? Der er et stort udvalg af dem, både som "fugleskræmsler" og lydgivere. Fælles for dem så vidt jeg kan forstå, er at de skal flyttes rundt en gang i mellem, så rovfuglene ikke vænner sig til dem.

19. og 20. december 2025
Der lagde sig en trist stemning over alles sind. Julen – der gik rygter om, at der meget snart ville blive inviteret til julefest hos nisserne over i bøgelunden og hvad nu, skulle de som bor i hønsegården hos naboen være udelukket ?.
Gitte stod nu ved trådhegnet med sin gode ven på den anden side. Ida var også noget slukøret, for hun viste at hun og Gitte ville blive inviteret. Det havde hun nemlig hørt  ved et tilfælde, da hun forleden stod i bøgelunden bag et af træerne tæt på nissernes bo. Der hørte hun Nissefar og Nissemor tale om gæstelisten og hørte hendes og Gittes navne blive nævnt.
Dengang havde hun ikke delt sin nye viden med Gitte, for hun ville vente til invitationen kom. Nu kunne hun ikke nænne at sige  det til Gitte.
De stod tavse et stykke tid og så begynde de at tale sammen igen. Ida prøvede at opmuntre Gitte. Hun foreslog, de skulle kontakte de to nye damer i hendes gård. Især den ene – hende den yngste – måske de kunne blive gode venner med hende.
Gitte  livede lidt op. Ideen var god, for så kunne kun beskæftige sine tanker med noget andet end det at være lukket inde i hønsegården.
Gitte nærmede sig den nye beboer, langsomt, for hun viste godt hvordan nye medlemmer af en hønseflok kan være noget nervøse for kontakt. Men det var ikke noget problem. Den nye melerede hønnike virkede meget sød. Gitte gik nærmere – hun hilste på – der blev hilst igen – og isen var brudt. De kunne straks lide hinanden. De udvekslede navne, den nye heder Lisbet.
Lisbet var noget ør og omtumlet af turen i papkassen, men ellers ved godt humør. Nu skulle Gitte nok vise hende rundt i hendes nye hjem. Men først skulle hun præsenteres for Ida. De gik over til hegnet hvor Ida stadig stod og Lisbet hilste på hende.
De aftalte at mødes i morgen – samme sted -samme tid. Så kunne Gitte få Lisbet sat ind i alle de nye ting hun skulle vide noget om.
Ida gik over i Bøgelunden, hun ville se om hun på nogen måde kunne finde ud af om nisserne havde besluttet sig for hvem der skulle med til den forestående julefejring.
Der var travlt i bøgelunden. Det var  som om flere og flere af beboerne på egnen var til stede. Det var naturligvis rygtes, at det var nært forestående, at listen over hvem der ville blive inviteret til julefest ville blive offentligt gjort.
Der var vildænderne der havde tilbragt sommeren på engen hos Gallowaykvæget. De ville normalt søge ud til kysten om vinteren, men i år var vinteren ikke kommet endnu, så føden var tilgængelig stadig og deltagelse i julekomsammen ville de ikke gå glip af. De to agerhønse familier var også til stede. Den store grå hejre gik også og spankulerede rundt på det lave vand i åen, men så tæt på bøgelunden, at han kunne følge med i hvad der sker.
En helt særlig og ikke ofte set gæst sad over i den store trærod, der havde rejst sig, da en gammel elm væltede i en storm. Nu dannede roden lige som en væg lige ud mod kanten af åen. Også herfra er der god udsigt til bøgetræerne. Gæsten er den meget smukke lille orange og blå fugl – Isfuglen. I dagens anledning havde den taget fruen med. I trætoppene sad både skovdue parret, turtelduerne, allikerne og rågerne og i den gamle pil sad Ravnefamilien og nød solens varmende stråler.
Inde i åbningen i barken på den gamle pil sad uglen. Den skulle godtnok sove nu, men selv den var spændt på om den skulle blive inviteret. Så den så til med det ene øje på klem.
I buskene for foden af pilen larmede en flok gråspurv – hvorfor larmer de altid når de er mange sammen – det havde ofte undret Fodermesteren. Et enkelt par stærere var der også. De gik strunke og pillede snegle mellem træerne.
De fleste af de fremmødte viste godt, at nisserne kom ud og inviterede deres gæster ved at oplæse navnene på deres gæsteliste. Man viste bare ikke hvornår det ville ske. Var det nu, hvor så mange var forsamlet ? eller  først i morgen ?