22. december 2025
Ikke at Fodermesteren ville slå Knold, det kunne han ikke finde på, men måske ville det have stået på tørkost og ikke suppleret med godbidder et stykke tid.
I dag var ikke anderledes en andre dage for Ida, hun skyndte at gå ned til Hønsegården hos naboen, for at møde Gitte. Og dog, for en ting var forandret, Gitte var spæret inde, som følge af de to nye høns.
Ida var ikke den eneste fra sit hønsehus, hun blev fulgt af flere af hendes egne brødre og andre hanekyllinger af hendes hus. Alle kyllinger fra i sommer var jo på vej ind i voksenlivet og derfor ændredes deres adfærd og interesser sig også. Hanekyllingerne var begyndt at efterligne deres far – de forsøgte sig ud i hanegal – ikke alle lige smukt :O).
En pæn lille flok af unge dyr stod nu øverst på skrænten og kikkede ned på Gittes hønsehjem. Gitte og de øvrige i husstanden var ude i gården, klar til at komme ud, når naboen snart kommer for at fodre.
Der kommer naboen kørende, så alle stimler sammen ved lågen ind til hønsegården, er det i dag de atter får lov til at komme ud ?. De to nye beboere har alle taget imod uden vrøvl, ingen kamp om maden, ingen uenighed om hvem der sover hvor inde på natpindene. Selvfølgeligt har der været lidt skærmysler i løbet af dagen, når de roder i jorden eller skal deles om pladserne i støvbadet, men ikke mere end de sammenstød den gamle flok havde før de nye.
Så mon ikke naboen lukkede op i dag – nej desværre – han var som altid meget forsigtig med at åbne lågen og sikre sig der ikke smutter en høne forbi. Han havde kun lidt tid i dag til fodringen, så derfor var det særligt vigtigt der ikke kom nogen forbi ham.
Han havde vand og korn med, det fristede også de sultne, men Gitte var også fikseret på at komme ud. Alle var jo klar over, at det enten var i dag og måske senest i morgen det ville blive offentligt gjort hvem der skulle til julefest hos nisserne. Alle var naturligvis meget spændte – er jeg den heldige – åh det var næsten lige så spændende som da askepot blev bedt til bal på slottet i Walter Elias Disney’ tegnefilm.
Ida og hendes brødre trak nærmere – de fik også en gang imellem en håndfuld kerner, enten majs  eller hvede, når naboen fodrede – i dag var det bønner – kogte bønner – det var noget helt nyt – de prøvesmagte den håndfuld der blev dem tildelt. Ja ja det var vel ok – men smukke Søren – en af Ida’s brødre så sit snit til at smutte ind i hønsegården da naboen åbnede lågen. Naboen var mere optaget af, at ingen slap ud, så han overså muligheden for at en kunne komme den anden vej. Og svup, stod smukke Søren inde i gården.
Det var en streg i regningen for naboen. Men lige nu og her viste han ikke hvad han skulle gøre, så han lukkede lågen bag sig og begyndte at fylde vand og foder i de dertil opstillede beholdere.
Nu hørtes der larm og uro over fra bøgelunden, det lød som om der stimlede en masse sammen – det ville Ida og hendes søskende og andre fra Fodermesterens hønsegård – som var kommet til i mellemtiden ikke undvære, så alle hoppede og sprang det bedste de havde lært ud på vejen, ned af vejen og over grøften og ind i bøgelunden.
Rigtigt – der var forsamlet mange af egnens dyr, ja de stod næsten skulder ved skulder.
Naboen undrede sig over hvorfor alle forsvandt så hurtigt. Hans menneskehjerne kunne ikke opfatte hvor slukøret hans høns blev, da de ikke kunne følge med de andre. Kun smukke Søren havde sine tanker helt andre steder :O)

Ja lad os håbe det holder sig i det område.

Har du eventuelt prøvet med rovfugleskræmmere? Der er et stort udvalg af dem, både som "fugleskræmsler" og lydgivere. Fælles for dem så vidt jeg kan forstå, er at de skal flyttes rundt en gang i mellem, så rovfuglene ikke vænner sig til dem.

19. og 20. december 2025
Der lagde sig en trist stemning over alles sind. Julen – der gik rygter om, at der meget snart ville blive inviteret til julefest hos nisserne over i bøgelunden og hvad nu, skulle de som bor i hønsegården hos naboen være udelukket ?.
Gitte stod nu ved trådhegnet med sin gode ven på den anden side. Ida var også noget slukøret, for hun viste at hun og Gitte ville blive inviteret. Det havde hun nemlig hørt  ved et tilfælde, da hun forleden stod i bøgelunden bag et af træerne tæt på nissernes bo. Der hørte hun Nissefar og Nissemor tale om gæstelisten og hørte hendes og Gittes navne blive nævnt.
Dengang havde hun ikke delt sin nye viden med Gitte, for hun ville vente til invitationen kom. Nu kunne hun ikke nænne at sige  det til Gitte.
De stod tavse et stykke tid og så begynde de at tale sammen igen. Ida prøvede at opmuntre Gitte. Hun foreslog, de skulle kontakte de to nye damer i hendes gård. Især den ene – hende den yngste – måske de kunne blive gode venner med hende.
Gitte  livede lidt op. Ideen var god, for så kunne kun beskæftige sine tanker med noget andet end det at være lukket inde i hønsegården.
Gitte nærmede sig den nye beboer, langsomt, for hun viste godt hvordan nye medlemmer af en hønseflok kan være noget nervøse for kontakt. Men det var ikke noget problem. Den nye melerede hønnike virkede meget sød. Gitte gik nærmere – hun hilste på – der blev hilst igen – og isen var brudt. De kunne straks lide hinanden. De udvekslede navne, den nye heder Lisbet.
Lisbet var noget ør og omtumlet af turen i papkassen, men ellers ved godt humør. Nu skulle Gitte nok vise hende rundt i hendes nye hjem. Men først skulle hun præsenteres for Ida. De gik over til hegnet hvor Ida stadig stod og Lisbet hilste på hende.
De aftalte at mødes i morgen – samme sted -samme tid. Så kunne Gitte få Lisbet sat ind i alle de nye ting hun skulle vide noget om.
Ida gik over i Bøgelunden, hun ville se om hun på nogen måde kunne finde ud af om nisserne havde besluttet sig for hvem der skulle med til den forestående julefejring.
Der var travlt i bøgelunden. Det var  som om flere og flere af beboerne på egnen var til stede. Det var naturligvis rygtes, at det var nært forestående, at listen over hvem der ville blive inviteret til julefest ville blive offentligt gjort.
Der var vildænderne der havde tilbragt sommeren på engen hos Gallowaykvæget. De ville normalt søge ud til kysten om vinteren, men i år var vinteren ikke kommet endnu, så føden var tilgængelig stadig og deltagelse i julekomsammen ville de ikke gå glip af. De to agerhønse familier var også til stede. Den store grå hejre gik også og spankulerede rundt på det lave vand i åen, men så tæt på bøgelunden, at han kunne følge med i hvad der sker.
En helt særlig og ikke ofte set gæst sad over i den store trærod, der havde rejst sig, da en gammel elm væltede i en storm. Nu dannede roden lige som en væg lige ud mod kanten af åen. Også herfra er der god udsigt til bøgetræerne. Gæsten er den meget smukke lille orange og blå fugl – Isfuglen. I dagens anledning havde den taget fruen med. I trætoppene sad både skovdue parret, turtelduerne, allikerne og rågerne og i den gamle pil sad Ravnefamilien og nød solens varmende stråler.
Inde i åbningen i barken på den gamle pil sad uglen. Den skulle godtnok sove nu, men selv den var spændt på om den skulle blive inviteret. Så den så til med det ene øje på klem.
I buskene for foden af pilen larmede en flok gråspurv – hvorfor larmer de altid når de er mange sammen – det havde ofte undret Fodermesteren. Et enkelt par stærere var der også. De gik strunke og pillede snegle mellem træerne.
De fleste af de fremmødte viste godt, at nisserne kom ud og inviterede deres gæster ved at oplæse navnene på deres gæsteliste. Man viste bare ikke hvornår det ville ske. Var det nu, hvor så mange var forsamlet ? eller  først i morgen ?

17. december 2025
Dagen begyndte med regn i store mængder. Ida og den flok hun er en del af, blev inde. Gitte det samme. Men i Nisseboet var der travlt. De gjorde status på madbeholdningen til jul.
Boet var en tro kopi af de gamle beboelser der fantes på Island og Færøerne. De gamle huse var bygget af tørv med den central midtergang hvorfra det ene rum efter det andet var placeret som siderum. Et rum hvor maden bliver tilberedt, et hvor øl, mælk og vand opbevares. Atter andre som fadebur og dertil beboelse.
Et sidespring - privatliv er ikke eksisterende i disse boliger. Men på Island var stedet under ens hovedpude i sengen, ukrænkeligt - det var utænkeligt at andre kikkede under ens pude. Det samme princip var der her i nissernes bolig.

I dag gennemgik de rummene hvor maden er opbevaret. I det rum hvor kornet ligger, er der helt fyldt op. Der er mest hvede, men også lidt byg helt nede for enden af rummet. Byggen er helt nødvendig til den ølbrygning der foretages i disse dage. Da den skal drikkes juleaften, er honning en vigtig del - men kun nissemor kender til mængderne af de enkelte dele der brygges af. For meget honning er ikke godt, så bliver øllet mere som mjød. Hendes opskrift er 100-drede af år gammel.
Hveden bliver dels kogt til grød og serveres også rå, altså som hønsefugle spiser det. I næste rum opbevares alle de æbler og kvæder der skal bruges ikke bare til jul, men resten af vinteren. Duften i rummet er noget helt særligt. De æbler der er indsamlet efter de har fået nattefrost, dufter helt specielt, det skyldes den gæringsproces der pågår og som bla udskiller sukkeret og alhohol. En lille belimmer kan man godt pådrage sig, hvis man opholder sig her i længere tid.
Så kommer rummet med nødder - i år er høsten god, faktisk meget god. Mængden af nødder steg betrakteligt efter at egernfamilien måtte flytte, da alle grantræerne blev fældet for et par år siden. Derimod kniber det med valdnødder. Ikke fordi Fodremesteren samlede dem, nej det var frosten der helt ødelagde høsten. I de dage hvor valdnøddetræet blomstrede og hanraklerne afgav pollen, frøs det om natten og det ødelagde griflen ikke bare på blomsterne nederst i træet. Frosten slog til selv op i de højre luftlag. Træet står i læ og derfor hærger sen nattefrost mere her end der hvor træer står mere frit og lidt bevægelse i luften nogle gange er nok til det ikke går galt.
I en af kurvene med nødder er nisserne meget spændt på hvordan farven er på overfladen på den enkelte nød og hvorfor nu det, jov nøddetræet er en blodnød. Mon det smitter af på det fine lag yderst på nødden ?
Nissemor havde nu et godt overblik over hvor meget mad der er i de forskellige rum og kan derfor begynde at lave listen over hver derbskal inviteres til julefesten