Jamen de skal kunne bade. Høvlspåner eller fin jord er et must.
Hvor er de fine. Og hvor er det flot, at du har kunnet holde dem i live efter kuledeperioden

Godt, at det lykkedes for dig.
"Vores" duehøg og såmænd også spurvehøgen flyver flot under forhindringer. Jeg har 2 gange fanget duehøgen i volieren. Den fløj ud, da jeg skældte den ud og pegede på døren. Det forstod den, men den høne, den havde aflivet i volieren blev jo ikke levende af den grund.
I hønsenes udegård gror der 1 stort fyrretræ, 1 piletræ, 6 æbletræer, 3 pæretræer, sargentæbler, fjeldribs, vilde hindbær, krat af gederams og ellers græs og vilde blomster.
En gang måtte jeg ned på knæ og tage en høne, som duehøgen havde været i gang med at aflive, da jeg overraskede den. Hønen lå under en hasselbusk.

Hej Alice,

Det kan det vist desværre. Men det er jo ikke kun dem som arbejder der og går ind og ud der skal passe på ikke at slæbe smitte med ind. Det gælder jo også leverandører af produkter til virksomheden, produkterne der leveres og dem der eksporterer virksomhedens egne produkter. Bare ét led i kæden har en smutter med smitte, så er der risiko for at staklerne som aldrig har været udenfor kan blive smittet alligevel.

I de store virksomheder er der jo både tale om mange mennesker og mange produkter ind og ud, som forhøjer risikoen hvis sikkerheden ikke er i top.

Omvendt for os hobbyfolk, er der færre led og derfor også mindre risiko.

Samtidig (så vidt jeg kan læse mig til), har "smittepresset" været stigende år for år hos de vilde fugle. Sygdommen (eller sygdommene skulle jeg måske sige) har været kendt meget længe, men kom først til Danmark (i en højpatogen = høj smitte og dødelighed) i 2006. Og siden 2020 er risikoen steget markant.

Når jeg skriver "sygdommene", så er det fordi at fugleinfluenza har mange variationer. De enkelte vira betegnes altid som H<nummer>N<nummer>, hvor H står for hæmagglutinin og N står for neuraminidase. Der er 16 kendte variationer af H'et, og 9 kendte variationer af N'et.

Mange af variationerne er ikke farlige som sådan (heller ikke for de fleste af fuglene), og ret almindelige, specielt hos svømmefugle. Det er dem der bliver kaldt for LPAI, altså lav-patogen fugleinfluenze. Som f.eks. er hvad den Ibis i Odense Zoo døde af.

Men enkelte variationer er super aggressive og smitsomme som f.eks. H5N1. Der er også derfor at fødevarestyrelsen kommer og tester syge/døde fugle, og derefter bliver der handlet afhængigt af variation (HPAI = karantænezone og besætning slået ned og destrueret. LPAI som f.eks. i Odense Zoo - ingen karantænezone).

Jeg er ikke ekspert, langt fra. Jeg forsøger bare at skaffe mig så mange oplysninger som muligt, så jeg har et bedre grundlag at handle ud fra. Og det deler jeg gerne. Jeg tager også (med kyshånd) imod rettelser hvis jeg skriver noget der er forkert. Så ret mig endelig hvis/når der er basis for det så vi alle kan blive klogere 

Ja det er desværre ligesom det ingen ende vil få.

Så er 800 fasaner i Holbæk-området ramt - ØV ØV, HOLDER DET DA ALDRIG OP !!