Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Svømmefugle => Emne startet af: Lonekh efter 29 Maj , 2010, 20:53

Titel: Hjælp, hvor meget foder skal en fuldvoksen moskusand have?
Indlæg af: Lonekh efter 29 Maj , 2010, 20:53
Jeg har lige arvet en moskusand og jeg ved simpelthen ikke hvor meget foder den skal have. Indtil nu har jeg fodret den med hvede iblandet lidt majs, den kan frit gå ud på vores fold og spise græs, men den gør det tilsyneladende ikke endnu. Hende jeg fik den fra, ved ikke, hvor meget den skal have, den var bare flyttet ind hos hende  :).
Titel: Sv: Hjælp, hvor meget foder skal en fuldvoksen moskusand have?
Indlæg af: ina..... efter 29 Maj , 2010, 22:33
Jeg tør ikke sætte vægt på, men mine moskus spiser meget, og de går også frit på ejendommen, men mon ikke de æder ca 150g korn om dagen, sikkert gerne mere, men det behøver de ikke i sommertiden hvor de finder alt muligt i haven.

En voksen høne af stor race skal ca have 100g korn, så mon ikke det passer meget godt, jeg mener de får jo også en del motion ved at græsse, mine får ikke mere end det.

Er det en and eller en andrik du har arvet.
Titel: Sv: Hjælp, hvor meget foder skal en fuldvoksen moskusand have?
Indlæg af: Micher efter 29 Maj , 2010, 22:54
Jeg bakker op om ina's udsagn.

Mine moskus får ca. 100 g foder (40%hvede, 40%byg, knækket majs og tilskudsfoder) og ellers hvad der lige er af madaffald og andet godt i gården/haven.

Slagtede nogle ænder tidligere på året. og de havde en rigtig god vægt synes jeg selv. 3100g for en andrik på 9mdr. og så var der ikke noget fedt på dem. så umiddelbart er det en fin mænde foder - dog ikke til slagtning. Da skal jeg næste gang fodre med svine foder en måned før slagtning så de får en god fedtkant, så vi kan få en god sovs.:D
Titel: Sv: Hjælp, hvor meget foder skal en fuldvoksen moskusand have?
Indlæg af: Danny Westh efter 30 Maj , 2010, 09:41
Mine moskus ænder får foder ad. lib.

Micher: Uanset hvor meget du fodre moskus ænder så kommer der sjældent ret meget fedt på dem. Det ligger ikke til racen. Sidste år fedede jeg mine moskus ællinger op på hvede og svinefoder og der var ikke noget fedt, af betydning, på dem.

Danny
Titel: Sv: Hjælp, hvor meget foder skal en fuldvoksen moskusand have?
Indlæg af: Lonekh efter 30 Maj , 2010, 12:32
Tak for svarene. Det er en andrik jeg har arvet. Jeg må lige veje noget foder, så jeg kan se hvor meget 150 gr. fylder.  Mvh.  Lone
Titel: Sv: Hjælp, hvor meget foder skal en fuldvoksen moskusand have?
Indlæg af: Johanne Schiødt efter 30 Maj , 2010, 12:41
Hvad med moularder, er der mere fedt på dem? Overvejer at købe 3 styk. en til mortensaften og to til jul ;)

Hvis man får dem 1 august som 3 ugers er de så store nok til slagtning slut november?
Titel: Sv: Hjælp, hvor meget foder skal en fuldvoksen moskusand have?
Indlæg af: Ankerine efter 30 Maj , 2010, 17:24
Vores moskusænder havde fri adgang til en fodersilo med hvede - og gik derudover og fandt lidt af hvert selv. Også snegle /o. De sidst slagtede var altid de fedeste, hvilket vel betyder at de æder sig fede inden vinteren for at have noget at stå imod med. Og det er vel meget fornuftigt. Så du skal ikke være bekymret for at overfodre. Det tror jeg ikke at man kan så længe de kan bevæge sig rundt. Det fedt, der er i dem op til vinteren sidder mest som indvoldsfedt og er lige til at fjerne med indvoldene.